15. september, 2016

40 år med EU (1972 – 2012)

Tags: ,

Del

40 år er gået siden et stort flertal af danskerne ved folkeafstemningen sagde ja til medlemskab af dét, der dengang blev kaldt Fællesmarkedet og som i dag er EU. Dengang bestod samarbejdet kun af Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. Ansøgerne var foruden Danmark Storbritannien og Irland – og Norge, der endte med at sige nej ved folkeafstemningen visio 무료 다운로드. Vi, der har været med hele vejen, har været nødt til at omprøve vore synspunkter i lyset af erfaringerne gennem 40 års europæisk samarbejde: Enormt meget i verden, Europa og Danmark ser helt anderledes ud end vi frygtede eller håbede, da vi skulle stemme 2.oktober 1972.

Det er ingen hemmelighed, at jeg ligesom bl.a. Svend Auken og Ritt Bjerregaard stemte nej dengang. Vi sagde, at det var forkert, når toppolitikerne på ja-holdet lagde hele vægten i argumentationen på de umiddelbare økonomiske fordele for Danmark i form af højere eksportpriser på flæsk mv Patapong 3. Samarbejdet havde jo allerede dengang langt mere vidtgående mål og visioner om en politisk union. Vi var bange for, at EU blev kapitalens og en katolsk domineret højrefløjs fællesmarked, der ville sætte den danske velfærdsmodel under pres. Vi håbede, at et nærmere europæisk samarbejde kunne bygges på et andet grundlag end Rom-traktaten, og vi frygtede, at EU’s udvidelse blot ville cementere en opdeling af Norden og Europa i dem indenfor og udenfor Fællesmarkedet soundcard driver.

Her 40 år senere kan man konstatere, at det politiske samarbejde og gensidige afhængighed er styrket. Vore økonomier er blevet filtret langt mere sammen, og med Lissabon-traktaten kan træffes flere beslutninger uden at alle landene støtter det. Det er blevet et mere forpligtende politisk samarbejde. En række EU-lande er vævet særligt tæt sammen af den – aktuelt problemplagede – fælles valuta, som danskerne ikke ville tilslutte sig ved folkeafstemningen i 2000 Download bridge call. Men fordi alle de skiftende danske regeringer de seneste 30 år stenhårdt har bekendt sig til fastkurspolitikken – først over for D-mark og siden over for Euro – så er vi for alle praktiske formål dét land udenfor Eurozonen, der er mest indenfor! Og derfor har vi også tilsluttet os finanspagten om at skaffe strukturel budgetbalance, selv om vi samtidig kæmper for en mere aktiv fælles indsats for vækst og beskæftigelse i Europa ibm spss 다운로드.

Vi kan også i dag konstatere, at fordelene ved samarbejdet ikke så meget er flæskepriserne og kontante overførsler fra EU-kasser. Danmark er tværtimod blevet netto-bidragyder til fællesskabet og vil nu have rabat med kontingentet, ligesom briterne fik under Thatcher. Men mange af de bekymringer, som vi havde for 40 år siden viste sig ubegrundede. EU-samarbejdet har ikke betydet en harmonisering, der i sig selv truer den danske velfærdsmodel 네이버 무료 폰트 다운로드. De trusler, der er, kommer de mere fra global krise og global konkurrence og fra den måde, danskerne selv stemmer på! Når modstanden mod EU er flyttet fra at have sin tyngde på venstrefløjen til især at have medløb på højrefløjen, så er det fordi EU i de mellemliggende 40 år har flyttet sig fra kun at handle om liberalisering af den indre samhandel – udvikling af det fælles marked – til mere og mere at handle om at sikre højere minimumsstandarder på miljø og arbejdsmiljø og meget andet. EU er blevet et redskab for progressive politikker, som de enkelte lande ikke altid lever op til af egen kraft. Særlig epokegørende er det, at EU ikke længere er en sammenslutning, der splitter Europa Hunger Games The Final. Efter Murens fald er de fleste gamle neutrale lande og hele det forhen kommunistiske Øst- og Centraleuropæiske lande blevet medlemmer af EU. Det er utopi at tænke på alternative foreninger, der kan samle Europa. De få lande som Norge, hvor folket fortsat afviser medlemskab, er alligevel i alt væsentligt en del af fællesskabet og vedtager EU’s regler uden at have samme indflydelse som os andre på udformningen af disse regler Minecraft Escape Map apk.

Min erkendelse på baggrund af udviklingen de forløbne 40 år er klar:
Der er ikke længere et valg. Vi der bor i Europa er på grund af vores beliggenhed og historie bundet sammen i fælles skæbne i EU. Derfor bør vi være aktivt medbestemmende og deltage i samarbejdet med så fuld kraft, som vi kan få vore befolkninger med til det – og arbejde for at præge samarbejdet endnu mere med vore holdninger Python Excel.
Det er blevet helt afklaret i mit hoved, at den gensidige afhængighed er der, uanset om Danmark er med eller ej. Men det at være med giver os for første gang i vores historie en organiseret, demokratisk medbestemmelse over de store naboer, der i de senere århundreder jævnlig har beskåret og besat vort territorium og dikteret os vores internationale placering. Vi har ikke afgivet reel suverænitet ved på vigtige områder at pulje den med tyskere, svenskere og briter. Vi har tværtimod fået mere medbestemmelse over vores egen skæbne end vi havde som småstat i de foregående 3-400 år 뻐끔플라워 다운로드.

Vores kamp skal derfor ikke føres mod EU, men for et mere handlekraftigt EU, der kan ændre kursen, bekæmpe arbejdsløsheden, aktivt hjælpe Sydeuropa ud af gældskrisen og komme fremad med at yde et større bidrag til at løse de globale udfordringer med underudvikling, klimaforandringer, miljøkatastrofer og udtømning beholdningen af ressourcer.
Alt dette kan se svært ud lige nu, hvor fokus hos de toneangivende politiske kræfter i EU alt for ensidigt er på at spare sig til balance, selv de værst ramte lande kæmper med en arbejdsløshed på 25 pct. og halvdelen af deres ungdom er uden job.
Vi danske socialdemokrater må kaste vores kræfter ind på at skabe en mere progressiv, solidarisk, beskæftigelsesfremmende fælles politik. Og forstå, at det både på den nationale og den europæiske scene handler om at allierede os med ligesindede og kæmpe for større tilslutning til vore holdninger og vort samfundssyn. EU vil altid være der. Mange vil betragte det som en del af problemet. Vi skal fastholde, at det kan blive en afgørende del af løsningen!

Indlægget blev skrevet til Europa-debat i anledning af 40-året for dansk indtræden i EF.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar