21. juli, 2020

Aftale om EU-budgettet: Budgettet, fonden, rabatterne og ”the rule of law”

Tags:

Del
Aftale om EU-budgettet: Budgettet, fonden, rabatterne og ”the rule of law”

Af Mads Hvidbjerg, AOF

”Deal!”

Klokken 05.31 tirsdag morgen kunne formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, omsider bekendtgøre dét, som alle havde ventet på i dagevis: De europæiske stats- og regeringsledere var – efter det længste topmøde i 20 år – nået til enighed om det næste syvårige budget for EU.

Ud over aftalen om EU’s budget for perioden 2021-2027 nåede stats- og regeringscheferne også til enighed om en historisk stor genopretningsfond, der skal hjælpe Europas lande på fode igen efter coronakrisen 패트리어트 영화 다운로드.

Men hvad er egentlig op og ned? Og gik det hele som den danske regering havde håbet? Europa-Debat giver dig et overblik.

Budgettets størrelse

Den danske regering havde forud for forhandlingerne allieret sig med Østrig, Sverige og Holland i den såkaldte ”sparebande” – I Bruxelles bedre kendt som ”The Frugal Four” (De Sparsommelige Fire). Firebanden Frederiksen, Rutte, Kurz og Löfven rejste alle til topmøde med et fælles mål om, at EU-budgettet skulle holdes i ro.

I det oprindelige udspil lagde EU-Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen op til, at medlemsstaternes indbetalinger til EU’s budget skulle stige fra 1,00 til 1,11 % af BNI Photoworks v2.2. De sparsommelige fire ville til gengæld holde indbetalingerne til EU-budgettet så tæt på 1 % af BNI som muligt.

Resultatet blev, at budgettet for perioden 2021-2027 landede på 1.074 milliarder euro – og at medlemsstaternes indbetalinger endte på omkring 1,046 % af BNI.

Genopretningsfonden

Macron, Merkel og Europakommissionen havde forud for mødet lagt op til, at en europæisk genopretningsfond til at håndtere de økonomiske efterdønninger af coronakrisen skulle være på 750 milliarder euro Samsung Bluetooth Driver. Heraf skulle 500 milliarder euro gives som direkte tilskud til de hårdest ramte medlemsstater, mens de resterende 250 milliarder euro skulle udbydes som lån.

De Sparsommelige Fire gik til topmøde med en ambition om at nedbringe den andel af genopretningsfonden, der var baseret på direkte tilskud så meget som muligt xcode 11 다운로드.

Særligt de sydeuropæiske lande med den italienske premierminister Conte i spidsen stod fast på, at en stor del af fonden skulle være baseret på tilskud. Under forhandlingerne kritiserede Conte flere gange De Sparsommelige Fire og anklagede dem for at gøre Sydeuropas økonomiske problemer til indenrigspolitik og for ikke at udvise solidaritet 한글 2010 뷰어 다운로드.

De Sparsommelige Fire måtte til sidst foreslå et kompromis, hvor tilskudsdelen landede på 390 milliarder euro, mens de resterende 360 milliarder ydes som lån. Til gengæld krævede De Sparsommelige at få øget deres rabatter på indbetalinger til EU-budgettet.

Rabatterne

Rabatter på indbetalinger til EU-budgettet er en gammel mekanisme, der stammer fra da Margaret Thatcher i 1980’erne krævede rabat med ordene ”We want our money back!”

Da stats- og regeringscheferne senest forhandlede om et syvårigt budget i 2013 lykkedes det den daværende danske statsminister Helle Thorning-Schmidt at forhandle en milliardrabat på plads til Danmark. Det Europæiske Råd enedes dengang om at give Danmark en rabat på i alt én milliard kroner i det nye budget.

Danmarks nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) rejste til Bruxelles med det udgangspunkt, at Danmark blot skulle bevare den nuværende rabatordning på én milliard kroner. Under forhandlingerne er De Sparsommelige Fires rabatter dog vokset, mens Danmark, Sverige, Holland og Østrig har måttet give sig en del på budgettets størrelse og tilskudsdelen i genopretningsfonden.

Derfor er Danmarks rabat i den endelige aftale endt med at være på 2,8 milliarder kroner – Altså et markant højere beløb end det i første omgang var planen.

Det hører dog med til historien, at EU-budgettet bliver større, end den danske regering ønskede, og derfor stiger Danmarks årlige indbetalinger til EU alligevel med fire milliarder kroner i den nye budgetperiode. Havde Danmark ikke fået en forhøjet rabat, havde det tal dog været endnu større.

Retsstaten og ”Rule of Law”

En af de helt store tvister under budgetforhandlingerne i Det Europæiske Råd var den såkaldte retsstatsmekanisme. Kommissionen, Danmark og flere andre lande ønskede at gøre det muligt at tilbageholde EU-midler til lande, der ikke respekterer ”Rule of Law.”

Forslaget om en retsstatsmekanisme var særligt rettet mod Polen og Ungarn, der de seneste år har undergravet de uafhængige domstole og dermed retsstaten. Derfor var Ungarns premierminister Viktor Orban da også på barrikaderne under topmødet, hvor han blandt andet beskyldte De Sparsommeliges uformelle leder – Hollands premierminister Mark Rutte – for at bedrive klapjagt på Ungarn:

”Jeg ved ikke, hvorfor den hollandske premierminister hader mig og Ungarn,” sagde Viktor Orban blandt andet på et pressemøde under forhandlingerne, hvor han også sammenlignede Rutte med det gamle kommunistiske regime i Ungarn.

Mark Rutte var kommet til forhandlingerne i Bruxelles med et ultimativt krav om, at statslederne i Det Europæiske Råd hver især skulle udstyres med en vetoret, når der skulle udbetales midler fra genopretningsfonden. På den måde ville det være muligt for Rutte, Frederiksen og kollegaerne at kræve reformer og respekt for retsstaten i bytte for genopretningstilskud. Det nægtede Orban dog og truede med at nedlægge veto mod aftalen.

Vetoret for de enkelte statsledere indgår ikke i den færdige aftale. Faktisk var det ikke meget af den foreslåede retsstatsmekanisme, der overlevede i mødelokalet, hvor Orban hele tiden havde vetokortet baglommen. I stedet blev løsningen, at Det Europæiske Råd ved et kvalificeret flertal kan bremse tilskuddene.

Mads Hvidbjerg

Student i AOF's EU-oplysning. Studerer desuden jura på Københavns Universitet og er politisk aktiv i min fritid.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar