16. oktober, 2018

Aldrig har “Aldrig igen” været så vigtigt

Tags: , , ,

Del
Aldrig har “Aldrig igen” været så vigtigt

En bil standser nede på pladsen. Døren åbnes. Sømbeslåede støvler rammer gruset og kommer hurtigt nærmere. De mange familier, der gemmer sig på kirkeloftet udstøder små angste lyde. De kan ikke skjule sig mere. Rædslen kan ikke skjules. Deres værste frygt sker. Da loftslemmen åbnes, er det også lemmen til helvede, der åbner sig. Familierne kan ikke flygte længere. De er fanget. Det er forbi.

I disse dage er det 75 år siden denne beskæmmende begivenhed udspillede sig i Gilleleje. Omkring 100 jøder, der ventede på at blive sejlet til Sverige samme nat, blev fanget og deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt nord for Prag. Den skæbne led 472 mennesker, der blev arresteret i Danmark i oktober 1943. 51 af dem bukkede under for de brutale forhold i lejren. En af overleverne har jeg mødt, da jeg var barn. Hun var min tantes tante. Min tante, der dengang kun var to år, og hendes familie klarede sig over natten før. Hjulpet af mennesker, vi i dag betragter som helte og taget imod af et land, vi mener gjorde det moralsk rigtige, da de spredte beskeden om at ville give asyl, først diskret til jøderne, siden direkte over Sveriges Radio. I alt 7056 jøder flygtede fra Danmark til Sverige i oktober 1943.

I dag er stemningen en anden. Medborgere, der hjælper flygtninge, bliver straffet. Med bøder hos os og vore nabolande. Med 1 års fængsel i Ungarn. Regeringer, der påtager sig et større ansvar for flygtninge hånes og kritiseres. Er det rimeligt at sammenligne dengang og nu? Nej, ikke direkte. Holocaust skal ikke relativiseres på nogen måde. Det er den største systematiske forbrydelse mod menneskeheden, som ikke tåler sammenligning. Alligevel er der nogle almengyldige træk, der er ens for alle flygtninge, som Bent Melchior siger i en video på folkedrab.dk: ”Jeg tror det har betydet meget for mig sidenhen, når vi har talt om flygtninge. Bekvemmelighedsflygtninge. Jeg kan godt sige jer, at lukke døren til sin lejlighed og alt hvad man ejer og har, det er ikke noget bekvemmeligt.” Det gælder uanset om man flygter over Sundet eller Middelhavet. EU-landene, ikke mindst Danmark, må finde en holdbar og solidarisk løsning, som fordeler flygtninge og sikrer en anstændig asylbehandling, gerne på måder, der overflødiggør den farefulde færd. Og vigtigst må der, som Macron har anført, sættes ind med noget, der ligner en Marshall-hjælp til Mellemøsten og Nordafrika, hvis vi skal løse de problemer, der får folk til at begive sig af sted.

Desværre er der stærke kræfter, der ikke ønsker at løse problemet, men i stedet at slå politisk mønt på det. Det ser vi, når en rasende mængde heiler i tyske Chemnitz. Når italienske ministre flirter åbenlyst med fascismen. Når Ungarn styres af fremmedfjendsk højrepopulisme. Når retsstaten presses af en ultrakonservativ regering i Polen. EU er nødt til at sætte ind med så stærkt et forsvar for mindretalsbeskyttelse og borgerrettigheder, som det er demokratisk muligt. Det er godt, at SF’s gruppe De Grønne, har startet diskussionen i Europa-Parlamentet om Ungarn skal fratages stemmeret, efter EU-traktatens artikel 7.

Demokrati og menneskerettigheder kræver kamp. Forhåbentlig ikke voldelig, som det var nødvendigt dengang for 75 år siden, men en kamp, der til alle tider er vigtig at kæmpe, og som aldrig i mine 33 år har virket så vigtig. Glipper den i et årti, kan vi havne i det samme barbari. EU blev stiftet på asken efter Anden Verdenskrigs barbari. Samarbejde skulle afløse splittelse. Fremskridt skulle forsikre mod forblændet frustration. Højreekstremismen skulle forvises til historiens mødding. Desværre har den formået at gro igen. Den må ikke vinde. Aldrig igen. 9. november markeres Krystalnatten under denne parole. Aldrig har jeg følt den så vigtig.


Peter Westermann (f. 1985-) er regionsrådsmedlem i hovedstaden, tidl. MF og næstformand for SF. Peter stiller op til EP-valget for SF.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar