26. august, 2020

Beredskab imod pandemier: Danmark kan ikke stå alene

Tags:

Del
Beredskab imod pandemier: Danmark kan ikke stå alene

Af Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark – Akademikere i life science

COVID-19 har helt forståeligt sat gang i debatten om, hvordan vi i fremtiden sikrer Danmark bedre ved pandemier – desværre bliver det næppe sidste gang, at globale sundhedstrusler rammer os Harry Potter and the Secret Room. Det har været tydeligt, at ingen lande for alvor var klar til at håndtere krisen, da den eskalerede i foråret, herunder at have en sikker forsyning af livsvigtige værnemidler til sundhedspersonalet, effektive behandlinger og diagnoseværktøjer 넷플릭스 맥북 다운로드. Det gælder også for Danmark, selv om vi kan glæde os over, at vi synes at være sluppet nådigt i forhold til andre lande.

Spørgsmålet er så, om vi skal se indad og tro på, at Danmark selv kan løfte den store opgave med at have et altid opdatereret pandemiberedskab klar 검도 동영상 다운로드. Eller om vi skal orientere os internationalt og søge fælles europæiske løsninger. Jeg er ikke i tvivl, om hvilken vej vi bør gå.

For ganske vist har vi i Danmark et meget velfungerende sundhedsvæsen, en innovativ life science-industri, glimrende offentlige forskere og effektive myndigheder, men COVID-19 har vist os, at kampen imod pandemier kræver en så bred og massiv indsats, at vi simpelthen ikke kan stå alene 적족경혼 다운로드.

COVID-19 har ført til fornyet kritik af, at vaccineproduktionen på Statens Seruminstitut (SSI) i 2016 blev solgt til en udenlandsk lægemiddelvirksomhed – et frasalg som vi i Pharmadanmark i øvrigt så på med en vis bekymring, fordi det kunne resultere i et kompetencetab for Danmark foxit pdf 다운로드. Jeg tvivler dog umiddelbart på, at det ville have ændret stort på situationen i forhold til COVID-19, hvis vaccineproduktionen var blevet i statens eje. Det er simpelthen ikke realistisk for Danmark at satse på selv at kunne stå for at udvikle og producere behandlinger og vacciner imod pandemier – og at kunne reagere meget hurtigt på en opstået trussel.

Der har i mange år eksisteret et tæt og formaliseret samarbejde på lægemiddelområdet i EU – et samarbejde som er med til at give de europæiske lægemiddelbrugere en meget høj grad af sikkerhed. Det samarbejde bør udbygges til at være et forpligtende europæisk sundhedsberedskab. Det skal omfatte etablering af en fælles europæisk vaccineproduktion, ligesom beredskabet skal stå i spidsen for at udvikle potentielle vacciner mod virus, som eksempelvis COVID-19. Dygtige forskere både i det offentlige og i private virksomheder skal vidensdele på tværs af grænser, og der skal etableres stærke sundhedsfaglige netværk blandt forskerne.

Fordelene ved en sådan løsning er blandt andet, at der er større chance for hurtigere resultater, og at produktionen af ny medicin vil kunne skaleres op, når der virkelig er brug for det. COVID-19 har lært os, at tingene kan ændre sig fra slemt til katastrofalt på kort tid – det skal det fælles beredskab have et modsvar på. Det er afgørende, at alle lande i samarbejdet kan føle sig sikre på, at deres forsyningssikkerhed er i trygge hænder.

Herhjemme har vi under COVID-19-krisen kunnet se værdien af offentlig-private samarbejder, særligt i forhold til produktion af værnemidler. Men det er oplagt på europæisk plan også at tænke sådanne samarbejder ind i udvikling og produktion af behandlinger og vacciner. Kombinationen af stærke, forskende private lægemiddelvirksomheder, tilsvarende stærke offentlige forskningsinstitutioner og understøttende ambitiøse myndigheder rummer et stort potentiale, som vi bør udnytte i den europæiske folkesundheds navn. 

Det internationale samarbejde forhindrer naturligvis ikke nationale indsatser, og det er positivt, at regeringen har etableret en styrelse, som skal tage sig af det praktiske, logistikken og det samfundsmæssige beredskab i forbindelse med pandemier. Her er det vigtigt at huske på, at mange forskellige fagligheder har medvirket i håndteringen af krisen. Den erfaring skal selvfølgelig tænkes med ind i den nye styrelse. Den skal helt oplagt råde over stærke sundhedsfaglige fagligheder og kompetencer, men også faglighed inden for eksempelvis jura, økonomi, indkøb, logistik og statistik. Styrelsen skal favne bredt fagligt og kompetencemæssigt. Kun på den måde kan den være et effektivt pandemiværn.

COVID-19 har kostet det danske samfund dyrt – menneskeligt og økonomisk. Netop derfor bør vi lære af den, så vi er bedre forberedte, næste gang en pandemi truer os.

Foto: Pharmadanmark

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar