9. juni, 2017

Brexit means Brexit – eller gør det?

Tags: , , , , ,

Del
Brexit means Brexit – eller gør det?

Mens optællingen af valgkredsene stadig tikker ind og de ca. 40 millioner briter som har stemt ved stemmeurene i går tager bestik af resultatet, står det nu klart, at Theresa Mays konservative regering står til tilbagegang. Labour og Corbyn har overrasket samtlige eksperter, de britiske medier, kommentatorer og ikke mindst hans eget parlamentsgruppe ved at leverer fremgang.

Af Peter James Stark, englænder bosat i Danmark i mere end 25 år.

Da Therese May udskrev valg for 8 uger siden (i øvrigt første gang en premierminister har brugt muligheden for valg i utide efter muligheden blev vedtaget i 2011) stod hun uhørt stærkt i britisk politik og Corbyn havde kun med nød og næppe overlevet endnu et oprør fra egne rækker og lidt et smædeligt nederlag i en række lokalvalg. Meningsmålingerne pegede på et forspring på 20% til Labour. May havde lige afleveret hendes plan for Brexit og aktiveret traktatens artikel 50 og påbegyndt forhandlingerne om UKs udtrædelse af EU.

Som en britisk statsborger bosiddende i Danmark deler jeg fællesskab med over en million briter i EU, som har set magtesløs fra sidelinjen, hvordan der er opstået usikkerhed om vores fremtidigt liv. For hvad betyder det for mig og min status når jeg om senest 2 år ikke længere er EU borger? Som britisk statsborger – og ikke mindst EU borger – i Danmark har mit liv i Danmark været gnidningsfrit og jeg er ligestillet på næsten alle punkter med danskere. Kun muligheden for at stemme til Folketingsvalg og folkeafstemninger har været lukket land for mig. Til gengæld har offentlige ydelser, muligheder for at tage del i velfærdssamfundet og arbejde på lige fod med danskere været til stede. Jeg oplever med andre ord til dagligt glæderne ved at være EU borger.

Derfor har jeg fulgt særligt øje med valgkampen i UK og afstemningen 8 juni. Både Labour og Conservatives har fastholdt, at de vil føre UK ud af EU – desværre. Kun Lib Dems har lovet, at de vil genoverveje beslutningen om at udtræde af EU, og alt peger på, at de kun har fået 13 pladser i Parlamentet. Fra Theresa May, og tilskyndet af en skinger og eurofobisk presse, har vi hørt den ene bombastiske udtalelse efter den anden om ”No deal is better than a bad deal” og at EU vil mærke UKs vrede. Dette trods alt fra, at hun selv anbefalede et lunkent ja til EU-medlemskab ved folkeafstemningen sidste år- og alligevel påtog sig at håndtere Brexit. Den modsætning har præget hendes regeringstid, lige siden hun trådte til. Den ene dag vil hun forhandle en aftale om at blive i det indre marked, den næste dag vil hun hellere helt undvære en aftale, hvis hun ikke kan få det hele.

Corbyn fumlede sig igennem folkeafstemningen, men har respekteret folkeafstemningsresultatet, og vil også føre UK ud af EU. Trist, men det er de uundgåelige konsekvenser. Til gengæld, har Corbyn fastholdt, at UK skal have en aftale, som tjener befolkningens interesser, ligesom han anerkender, at der skal tages hånd om EU borgeres rettigheder i UK og UK.

May gik til valg på intet indhold – udover at hun var bedre end Corbyn og på en Hard Brexit. Da hun midt i valgkampen fremlagde partiets politik, gik der ikke mange timer, før hun træk en del af det tilbage. Strong and Stable Leadership var det eneste budskab, og det er blevet afvist. Corbyn har derimod undgået at snakke om Brexit og fokuseret på social ulighed, forringet velfærd og bedre jobs http://www.labour.org.uk/page/-/Images/manifesto-2017/Labour%20Manifesto%202017.pdf

Men er det reelt et opgør med UKs udtræden af EU? Nej, desværre ikke. Jeg tror vi skal se resultatet som rod i de selvsamme kræfter der fik briterne til at stemme Nej til folkeafstemningen om EU. UK er i stigende grad et splittet land – land og by, ung og gammel, lav- og højtuddannet. Som i alle andre vestlige lande, har krisen og den neo-liberale sparepolitik, som har været ført af næsten alle vestlige lande, EU inklusiv, har vækket vrede. Globaliseringens konsekvenser gør ondt, og store dele af befolkningen føler sig glemt og tabt bag vognen. Jeg tror det er her, vi skal finde årsagerne til det britiske valgresultat og EU afstemningsresultatet.

Terroren har også fyldt i valgkampen grundet de seneste angreb. Men også her kom Mays stærke lederskab under pres, fordi hun netop grundet ”austerity” havde skåret markant i politiets ressourcer. På trods af løfter om at rive menneskerettigheder i stykker for potentielle terrorister, løfter om en hårdere straffe, så befolkningen igennem med retorikken og fokuserede på ressourcerne til sundhed og politiet.

De næste måneder bliver spændende, for udsigten til en ”hung parliament” hvor de konservative ikke har absolut flertal vil besværliggøre hendes regering, hvis hun vel og mærke kan danne en. Corbyn har allerede krævet hendes afgang, og Mays ”sejrstale” havde en kattelem, der beroede på, at partiet også fik flest stemmer, og ikke kun flest sæder.

Fremtidens EU forhandlinger bliver svære for Storbritannien – og kan muligvis føre til opløsningen af kongeriget. Jeg har taget konsekvensen, og har nu søgt om dansk statsborgerskab. Men før europæiske og andre vestlige ledere, begynder at tage fat i problemets rod – stigende ulighed, vil flere valg ”overrraskelser” ryste den politiske elite.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar