21. oktober, 2016

BREXIT – og opbygningen af nyt bureaukrati i Storbritannien

Tags: , , , , ,

Del
BREXIT – og opbygningen af nyt bureaukrati i Storbritannien

Der er gået næsten fire måneder siden Briterne stemte Nej til fortsat medlemsskab af EU med omfattende politiske omvæltninger til følge. En ny Premierminister Theresa May har placeret ”Brexit betyder Brexit” som topprioritet og en trio af fremtrædende Brexit-tilhængere er blevet centralt placeret i regeringen, herunder Boris Johnson som udenrigsminister, David Davis som ansvarlig for udtræden af EU og Liam Fox som minister for International handel. Det er klart at Premierminister May ser sig selv i førersædet, men har indtil nu hovedsageligt spillet trioens melodi.

Der er skabt større klarhed om tidsplan og retningslinjer for opbruddet med EU. Mrs. May har gjort det klart, at den formelle meddelelse vedrørende udtræden af EU kommer inden første april 2017. Samtidig har den nyligt afholdte konservative partikongres – herunder Therese Mays egne indlæg – smækket døren i for en række af de modeller, som ellers kunne have knyttet Storbritannien tæt på EU i fremtiden. Storbritannien vil ikke acceptere at underlægge sig EU-lovgivning og domstolsafgørelser, ligesom man agter at indføre immigrationsbegrænsninger, herunder for EU borgere. Hermed er en ”Norsk” løsning udelukket. Reaktionen i Bruxelles og i EU hovedstæderne har været tilsvarende hård, klarest udtrykt af formanden for det Europæiske Råd Donald Tusk: ”Det eneste virkelige alternativ til en hård BREXIT er fortsat britisk medlemsskab af EU, og ingen tror i dag på det sidste”.

En langvarig skilsmisse

Det er ligeledes ved at gå op for alle, at det bliver uhyrligt kompliceret at bryde de bånd, der er knyttet gennem 43 års medlemsskab. Først kommer selve skilsmisseforhandlingerne, som vil vare to år, hvorefter Briterne forlader EU. Inden da skal en række praktiske spørgsmål løses bl.a. delingen af mellemværender på budgettet. Der er flercifrede milliardbeløb på spil. Hertil kommer det vanskelige spørgsmål om EU borgeres fremtidige rettigheder i UK (adgang til arbejde, sygeforsikring mv.), og tilsvarende for Briter der bor i EU. Alligevel bliver denne del af processen formodentlig den letteste.

Den næste fase – forhandlingerne om Storbritannien fremtidige handelsmæssige, økonomiske og politisk forhold til EU – bliver langt mere kompliceret. Listen af spørgsmål, der skal afklares er lang, startende med handelsregimet, Man vil formodentlig forsøge at etablere et frihandelsområde, der bevarer den nuværende toldfrihed mellem Storbritannien og EU-landene. Men selv her kan der opstå problemer, f.eks. vedrørende handel med landbrugs- og fiskeriprodukter. Og fravær af told betyder ikke som i dag fravær af grænsekontrol. Varernes oprindelse skal kontrolleres, idet briterne fremover agter at føre en anden handelspolitik end EU. De helt store udfordringer kommer i forhandlingerne om Storbritanniens adgang til det indre marked. Briternes afvisning af fri bevægelighed for arbejdskraft udelukker fuldt medlemskab, så delvis deltagelse – hvis mulig – skal forhandles på plads, område for område. Fortsat fri adgang for britiske banker og finansielle institutioner til at operere i EU står højt på den britiske ønskeliste, men gives ikke store chancer i Bruxelles. Og dette er kun en enkelt sektor. Menuen vil bl.a. omfatte regler for kontrol af normer og standarder for varer og serviceydelser, statsstøtteregler, mulighed for at byde på offentlige udbud, databeskyttelse, adgang til det ”Åbne luftrum” og meget andet. Det er langsomt ved at gå op for forretningsliv og forbrugere i Storbritannien, hvor meget det indre marked omfatter.

Hvornår er UK ude?
Det er svært at spå om, hvor lang tid det vil tage at få en aftale i hus. De fleste vurderer mellem 5 og 10 år, dvs. betydeligt længere end de to år, der er afsat til skilsmissen. Britisk erhvervsliv er derfor desperat for at få etableret overgangsløsninger, der kan dække det mellemliggende tidsrum. Men ønsker Briterne på denne måde midlertidigt at forblive i det indre marked, forekommer det ligeså sikkert, at EU vil stille krav om fortsat fuld accept EU lovgivning i denne periode, herunder om fri bevægelighed for arbejdskraft, samt betaling til EU’s budget. Det kan blive vanskeligt for BREXIT fløjen at sluge.

Storbritannien skal også i gang med at forhandle egne handelsaftaler med resten af verden, hvor de i dag nyder godt af EU’s aftaler. I udgangspunktet vil de stå svagere, som et mellemstort land der kun kan tilbyde markedsadgang omfattende 65 millioner forbrugere, i modsætning til den halve milliard EU har kunnet tilbyde. Man skal heller ikke forvente, at mange tredjelande har lyst til at forhandle med Storbritannien, inden det er afklaret, hvordan den kommende aftale med EU vil se ud.

Men et er forhandlinger med EU og tredjelande – noget andet er den interne tilpasning i Storbritannien. Der skal ske væsentlig forstærkning af offentlige myndigheder, herunder Landbrugs- og Fiskeriministeriet for at kunne administrere opbygningen af nye politikker. Et BREXIT ministerium et Udenrigshandelsministerium er under opbygning og leder desperat efter kvalificerede medarbejdere. Og en lang række funktioner, der i dag er dækket af fælles EU myndigheder, kræver nye eller forstærkede myndigheder, som kan løfte opgaver som konkurrence- og statsstøttekontrol, godkendelse af medicin eller fødevarer, finanskontrol osv.

Ofte har vi hørt sangen om det omfattende EU-bureaukrati og har overset at EU samarbejdet på en lang række områder har erstattet 28 forskellige nationale lovgivninger og kontrolmyndigheder med ét EU regelsæt og ét kontrolsystem.

poul-skytte

 

 

Poul Skytte Christoffersen (f.1946) er bestyrelsesformand for Tænketanken Europa og European Policy center, seniorrådgiver, Cabinet D/N og har en lang karriere bag sig som kabinetschef i Kommissionen og dansk EU-ambassadør.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar