18. juni, 2020

Genopretning eller gentænkning? – 10 bud på, hvordan vi får den økonomiske politik up and running på en bæredygtig facon

Tags:

Del
Genopretning eller gentænkning? – 10 bud på, hvordan vi får den økonomiske politik up and running på en bæredygtig facon

Af Lone Loklindt, formand for Nyt Europa

Et åbent brev til statsministeren

Kære Mette,

EU-fællesskabet står ved en skillevej mellem business as usual i et kriseramt system eller en ny mere bæredygtig vej for fremtidens europæiske løsninger. Den sundhedskrise, der har ramt verden, er tragisk. Men her i Europa må vi også gribe den som en chance for at gentænke et system, der i sig selv er plaget af kriser – klimamæssigt, økonomisk og socialt. Derfor kan vi ikke nøjes med at tænke i genopretning – vi skal gentænke, hvordan vi skaber et nyt bæredygtigt og inkluderende Europa. Forhandlingerne om genopretningsfonden og det nye 7-årige budget i EU er der, hvor det første slag for en bæredygtig fremtid skal stå. Vi håber, at du vil huske på disse 10 bud, når du skal forhandle med dine europæiske kollegaer.

D. 19. juni mødes medlemmerne af Det Europæiske Råd. Øverst på dagsordenen er de tragiske spor Covid har sat på det europæiske kontinent og planen for en fælles genopretning. Forslaget til et nyt genopretningsinstrument og til den flerårige finansielle ramme (FFR) -2027, som Kommissionen fremlagde 27 Red Hat 9.0. maj 2020, vil stå i centrum for drøftelserne. Foruden har Charles Michel, Formanden for Det Europæiske Råd, udsendt en erklæring for mødet, der beskriver forslaget som et vigtigt skridt for at sikre støtte til de sektorer og regioner, der er hårdest ramt af pandemien. Vi i Nyt Europa er enige i budskabet om, at man må stå sammen om at hjælpe dem, der har betalt den største pris for den frygtelige sygdom, der har ramt mennesker såvel som økonomien i Europa hårdt.

Men denne krise dækker over mere end økonomien. Den handler om Europas fremtid. Hvordan vi løser krisen er afgørende for at skabe det Europa, vi ønsker. Derfor er civilsamfundsorganisationer over hele Europa, heriblandt Nyt Europa, gået sammen om disse 10 budskaber, som vi mener bør være stå centralt i de økonomiske forhandlinger.

1. Det er systemet, der er sygt – vi har brug for et paradigmeskift.

Da Covid ramte blev det klart, at mange lande ikke stod klar til at håndtere krisen jimi. Men samtidig blev den ulighed, der er vokset siden den finansielle krise i 2008 også ekstrem tydelig. Velfærdsstaterne er i Europa blevet svækket samtidig med, at arbejdsmarkedet er blevet mere præget af usikre og dårlige ansættelsesvilkår. Covid skinnede et ubønhørligt skarpt lys ind i de sprækker, der er kommet i sikkerhedsnettet for mangt en europæer. Systemet havde ved krisens start svært ved at sætte ind med den nødvendige kraft og gribe dem, der blev ramt. Mere end nogensinde blev det tydeligt, at det neoliberale nedskæringsdogme, der har været definerende for EU’s økonomiske politik må skrottes til fordel for en mere socialt retfærdig systemisk tænkning. Vi har simpelthen brug for et paradigmeskift i Europæisk økonomisk politik.

Vi må se krisen som et wake-up call og indse den ulykke det nuværende økonomiske system er for vores befolkninger i Europa såvel som vores planet. Et ensidigt fokus i hjælpepakkerne på at genopbygge de gamle økonomier er intet andet end en opskrift for fremtidige kriser.

2 Eclipse theme plugin. Verdensmålene og Paris-aftalen er vores vej ud af krisen

Men hvordan genopbygger vi så et mere bæredygtig samfund og økonomisk system? Det heldige er, at vi allerede har svaret. EU har forpligtet sig på at leve op til Paris-aftalen ved at begrænse udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering heraf. Samtidig er Verdensmålene, der er vores fælles mål for en grøn, social og bæredygtig fremtid, en del af Kommissions imperativ. Disse allerede fastlagte og tilsluttede mål bør danne ramme for enhver del af genopretningsplanen, så vi ikke ender med et ensidigt økonomisk fokus, men derimod både på kort og lang sigt har for øje at skabe et mere retfærdigt, socialt og grønt samfund på ryggen af den nuværende krise.

3. Vi skal styrke det sociale sikkerhedsnet i Europa

”Sygdom er hver mand herre.” Sådan lyder et gammelt ordsprog. Men selvom Covid ikke skeler til klasse, så er der ingen vej udenom det faktum, at nogle har betalt en større pris for krisen end andre. Nogen vil måske sige, at nu hvor vi er midt i en krise, at det ikke er tiden til at fokusere på kvinder, minoriserede eller andres specifikke interesser 펀드토큰 다운로드. Men nu er netop tiden. Udsatte grupper bliver disproportionalt hårdt ramt af krisen, men er dårligere rustet til at advokere og råbe op om deres behov. En ny økonomi skal have en social søjle, der har fokus på at løfte udsatte grupper, modvirke diskrimination og sikre, at de bredeste skuldrer løfter den tungeste byrde.

4. Grønne budgetter er vejen frem til et grønt og socialt bæredygtigt økonomisk system

Og vi har et godt afsæt til dette. Aldrig før har vores økonomier oplevet en økonomisk stimulus i denne størrelsesorden. Det er en historisk chance for at bruge offentlige midler til at skabe strukturelle forandringer og implementere nogle grundlæggende principper for en robust, retfærdig og bæredygtig økonomi. Vi har brug for som minimum at sikre, at de penge, vi nu kaster efter genstarten, bliver brugt i de sektorer, der kan være med til at understøtte værdier som nævnt php csv 다운로드. Det betyder flere investeringer i sundhed, uddannelse, grøn energi og økologisk landbrug for bare at nævne nogle af de områder, vi kan sætte ind på. Det kan virke banalt, men netop nu er der nogle sorte interesser, der advokerer for, at de ikke kan leve op til de krav vi har sat til grønne omstilling på basis af sundhedskrisen. Det må vi ikke lade dem slippe afsted med. EU’s Green Deal skal ikke amputeres, men fortsætte på basis af stimulus-pakkerne. Vi har brug for en ambitiøs reform af det langsigtede budget og det Europæiske Semester for at mainstreame verdensmålene gennem EU-budgettet og derved sætte borgernes interesse højere end industriens i EU’s policy processer.  

Det her er en chance for at genlancere EU’s økonomi på linje med Verdensmålene og på den måde understøtte velfærd, garantere en blomstrende sektor for grønne jobs og sikre et bæredygtigt økonomisk system.

5. Skrappe krav til hjælp – sig nej til skatteskjul og forurening

I Danmark har Regeringen vedtaget, at penge fra hjælpepakker ikke må gå til virksomheder i skattely. Vil man have hjælp til fællesskabet skal man være en del af det. Det er et sundt og godt princip, der taler til ansvarlighed og retfærdighedsfølelsen. Samme princip bør gælde for EU’s økonomiske initiativer.

At de ekstremt mange midler, der bliver kastet efter at genstarte økonomien, er nødvendige, modsiger vi ikke. Men at Europas befolkning, der immervæk er dem, der betaler i form af skattekroner, har en forståelse af, at pengene ryger ned i de rigtige lommer, er afgørende for støtte til projektet. Ligeledes afgørende er det, at der opstilles en række principper for modtagelsen af midlerne. Pengene skal ikke gå til at bevare status quo, men arbejde efter Rio-deklarationen, der fastslog 27 principper for det internationale samarbejde om miljø og udvikling, forureneren betaler-princippet, Green Deals’ Do no harm-princip og vigtigst: midlerne ikke må gå til at støtte økonomisk aktivitet, der er i modstrid med opnåelsen af Paris-aftalen og Verdensmålene.

Disse retningslinjer kræver en stor gennemsigtighed blandt modtagerne af midlerne, ligesom det er nødvendigt at indtænke sanktionsmulighederne, hvis principperne ikke efterleves.

6. Drop sparepolitikken

De økonomiske værktøjer vi tager i brug nu, skal sigte længere end krisen. Denne gang skal målet været at redde befolkninger og naturen – ikke kun bankerne! Det betyder også, at vi skal løfte solidarisk i EU for at sikre, at enkelte lande ikke står tilbage med en regning, de ikke kan løfte for at komme sundt ud af krisen – og det betyder konkret, at vi i stedet for at spare os ud af krisen må investere os ud af den. Afkastet vil i så fald ikke bare være økonomisk, men også stærkere rent menneskeligt og demokratisk.

Vi skal huske læringen fra sidste krise, hvor udsatte grupper betalte regningen og uligheden steg. Særligt under en pandemi, hvor de udsatte grupper i høj grad er dem, der har svært ved at skærme sig fra sygdommen og dens konsekvenser. I sandhed er det en dobbelt byrde disse grupper i dag bærer, da de ved Pandemien har været ringere beskyttet, netop fordi, at sidste krises sparepolitiske kurs har betydet, at man i mange Europæiske lande har sparet på de sundheds- og velfærdspolitikker, der har skulle gribe de udsatte under Covid, men nu reelt har vist sig skammeligt utilstrækkelige. Den fejl skal vi ikke begå igen, men bevæge os ned af en ny, mere progressiv retning for Europas økonomiske kriseberedskab, der skal understøtte og ikke afvikle de europæiske velfærdsstater.

7. Husk de andre kriser også

En global pandemi ændrer ikke på, at vi også netop nu står med glødende fødder på andre brændende platforme. Biodiversitets-, klima-, forurenings-, uligheds- og demokratiske kriser truer også netop nu det europæiske fællesskab.

Både med den økonomiske genopretning såvel som med de løbende politiske tiltag må vi være opmærksomme på de multidimensionale kriser og hvordan de er internt forbundne i vores løsninger. Både på kort og lang sigt kan en styrkelse af samfunds klimamæssige- og sociale sundhed være med til at overkomme og forebygge lignende kriser i fremtiden.

8. Styrk civilsamfundet og de demokratiske rettigheder

Sundhedskriser kan ikke på noget tidspunkt retfærdiggøre en suspendering af vores fundamentale rettigheder, men det kræver i krisesituationer som denne, at vi faktisk øger fokusset på disse, fordi det er i ly af andre kriser, de kommer under pres. På linje med det sundhedspolitiske har vi også demokratiske og rettighedsmæssige kriser, der har brug for opmærksomhed. Der er et kritisk behov for at investere i at understøtte det civilsamfund, der beskytter marginaliserede grupper som hjemløse, ofre for vold, mf.

Ligeledes er vi ekstremt opmærksomme på, hvordan den nuværende situation også lægger et pres på, at de nationale løsninger der tages i brug. Indskrænkelse af forsamlingsfriheden eller øget overvågning og tracking af borgerne, for at beskytte borgernes sundhed under Covid, skal besluttes på grundlag af en demokratisk debat, med en begrænset implementeringsperiode og fungere i overensstemmelse med datebeskyttelsesregulativer og andre internationale standarter. EU skal indtage en proaktiv rolle i forhold til på internationalt og nationalt niveau at modgå permanente anslag mod politisk frihed, demokratiske rettigheder og civilsamfundets råderum.

9. Skab gennemsigtighed i de politiske beslutningsprocesser

Vi ser med bekymring på en udvikling, hvor der i stort set alle politiske spørgsmål er en tilbagerulning af gennemsigtighedsprincipper og inddragelse af civilsamfundet. Vi minder om, at heller ikke en global pandemi retfærdiggør lukkede døre i forhandlingsprocesser af denne betydning. Tværtimod. Skal vi finde de bedste og klogeste løsninger til at komme igennem krisen, kræver det en inddragelse på alle niveauer fra civilsamfundet for at sikre, at midlerne ender de steder, hvor de gør allermest gavn. Det kræver til gengæld, at der er den nødvendige åbenhed og gennemsigtighed for at gennemskue, hvor det er vi skal sætte ind. 

10. Vis globalt lederskab i kampen mod fattigdom og sult

Uligheden vokser i pandemien og ikke kun mellem befolkningsgrupper, men også mellem lande. Frygten er en global sult- og fattigdomskrise på linje med sundhedskrisen. Derfor må Europa og sætte sig i førersædet og adressere de faktorer, der er ansvarlige for uligheden samt styrke det internationale samarbejde og humanitære arbejde. Dette gælder også i forhold til at være opmærksomme på de mulige afledte effekter i andre lande, når vi gennemfører vores politik.   

Ja, EU står ved en skillevej. Vi håber, at Danmark vil sætte sig i førersædet for en mere bæredygtig måde at føre økonomisk politik på. Men det kræver, at vi ikke hænger i bremsen, men derimod giver den fuld gas med progressive visioner til de kommende forhandlinger om EU’s genopretnings – eller gentænkningsplan!  

Lone Loklindt er formand for Nyt Europa og tidligere medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar