27. maj, 2020

Danmark er EU’s budgetbisse – nu giver det måske pote

Tags:

Del
Danmark er EU’s budgetbisse – nu giver det måske pote

Af Mads Hvidbjerg, AOF Danmark

Onsdag fremlagde Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Kommissionens opdaterede forslag til et EU-budget for 2021-2027. Allerede før coronakrisen brød løs, var det heftige slagsmål om den kommende budgetramme brudt ud i lys lue. Og med en økonomisk krise under opsejling bliver det – efter alt at dømme – kun endnu sværere at lande et kompromis.

Danmark har under forhandlingerne om EU-budgettet allieret sig med Sverige, Holland og Østrig i den såkaldte sparebande – ”The Frugal Four.” ”De sparsommelige fire” har da også allerede vist sig at være en solid udfordring for Ursula von der Leyen og Charles Michel, der som præsident for Det Europæiske Råd spiller en central rolle i at få stats- og regeringscheferne til at enes om et kompromis 벨 영화 다운로드.

”De sparsommelige fire” er på mange måder en umage alliance, der rummer både socialdemokrater, en konservativ og en liberal regeringsleder og lande både i og uden for eurozonen. Statsminister Mette Frederiksen og hendes svenske partifælle Stefan Löfven er begge socialdemokrater, mens Østrigs kansler Sebastian Kurz er konservativ og Hollands premierminister Mark Rutte er liberal. Danmark og Sverige står begge uden for eurozonen, mens både Østrig og Holland for længst har indført den fælleseuropæiske valuta.

Når alt kommer til alt, er det da heller ikke nødvendigvis sikkert, at den ellers så fasttømrede firebanden kan blive enige om andet end at holde EU-budgettet i ro aa mirror apk. Men indtil videre holder de sammen og kræver ro om budgettet og investeringer i forskning og grøn omstilling.

Mette, Merkel og Macron

Forud for Kommissionens opdaterede budgetforslag udsendte Frederiksen, Rutte, Löfven og Kurz lørdag en fælles erklæring om firebandens vigtigste krav til det kommende syvårige EU-budget:

  • Medlemslandenes indbetalinger til EU-budgettet skal fastfryses på 1,00 % af BNI.
  • En europæisk genopretningsfond efter coronakrisen skal være baseret på lån – ikke på tilskud.
  • En stor del af budgetmidlerne skal bruges i den første del af budgetperioden, så der kan sparkes hurtigt gang i økonomien.

I tillæg til disse krav har Mette Frederiksen tidligere krævet, at Danmark skal have lov at beholde rabatten på én milliard kroner, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt fik forhandlet hjem ved den seneste budgetlægning i 2013 신사의 품격 다운로드. Mere om den om lidt.

Først skal vi nemlig se på, hvem og hvad ”The Frugal Four” er oppe imod.

Genopretningsfonden

Allerede den 18. maj tonede Angela Merkel frem på skærmen i forbindelse med et pressemøde. Med sig havde hun Frankrigs præsident, Emmanuel Macron – i bedste coronastil på videolink. Sammen foreslog de en fælleseuropæisk genopretningsfond på 500 milliarder euro og understregede, at de ikke var bange for fælles gældsstiftelse og hæftelse i EU naver fonts. Det fik hurtigt den danske regering til at markere sin modstand mod forslaget:

”For så vidt angår fælles gældsstiftelse med overførsler mellem lande, er der en velkendt position fra Danmark, og den er ikke forandret af det tysk-franske forslag,” sagde finansminister Nicolaj Wammen til Ritzau i den anledning. Og lørdag fik den danske regering således opbakning til sin modstand blandt de budgetallierede. Sammen understregede de i den fælles erklæring, at EU-landene ikke skulle binde sig til fælles gæld, og at Merkels og Macrons genopretningsfond skulle være baseret på lån. Og så understregede de ligeledes, at lånene skulle være ”directed towards activities that contribute most to the recovery such as research and innovation, enhanced resilience in the health sector and ensuring a green transition.”

Men onsdag den 27 알툴바 다운로드. maj fremlagde EU-Kommissionen så sit opdaterede bud på et EU-budget for perioden 2021 til 2027. Kommissionen har lagt sig tæt op af Merkels og Macrons bud ved at foreslå en genopretningsfond, hvor 250 milliarder euro skal ydes som lån, mens 500 milliarder euro skal ydes som direkte tilskud eller forøgelser andre steder i EU-budgettet. Dermed er der altså lagt i kakkelovnen til noget af en armlægning, når statslederne mødes for at forhandle genopretningsplanen på plads.

Rabatterne

Da Europa-Kommissionen i maj 2018 fremlagde sit første udkast til et EU-budget for 2021-2027, lagde Kommissionen op til at udfase de rabatordninger, en række medlemsstater havde forhandlet hjem i forbindelse med tidligere budgetslagsmål. I 2013 lykkedes det eksempelvis Helle Thorning-Schmidt at forhandle en milliardrabat hjem til Danmark.

Men den rabatordning, som Helle Thorning-Schmidt forhandlede hjem i 2013 gjaldt i udgangspunktet kun for budgetperioden 2014-2020, og Mette Frederiksen skal derfor genforhandle ordningen i det kommende budget. I 1984 lykkedes det den daværende britiske premierminister Margaret Thatcher at sikre Storbritannien en milliardrabat med ordene ”We want our money back!” Derfor er den danske rabatordning reelt en aftale om årligt at betale én milliard kroner mindre til briternes budgetrefusion. Men med Storbritanniens farvel til EU forsvinder briternes rabatordning, og dermed ønskede Europakommissionen i første omgang ligeledes at sløjfe Danmarks – og andre landes – rabatter.

Også her står den danske statsminister stejlt på, at Danmarks kontingent til EU ikke skal vokse. Faktisk har Folketingets Europaudvalg også udstyret Mette Frederiksen med et stramt mandat: Hvis ikke Danmark får lov at beholde rabatten på én milliard kroner, skal hun true med at nedlægge veto mod hele budgettet.

Heldigvis var der hjælp at hente på denne front for Mette Frederiksen, da von der Leyen-Kommissionen onsdag fremlagde sit opdaterede bud på et EU-budget. Heraf fremgik det nemlig, at Kommissionen har valgt at lytte til ”De Sparsommelige Fire” og droppe udfasningen af medlemsstaternes rabatordninger.

Budgettets størrelse

Egentlig er det hverken genopretningsfonden eller en fjernelse af rabatordningerne, der risikerer at få størst konsekvenser for Danmarks kontingent til EU-samarbejdet. Både Kommissionen, EU-parlamentet og en lang række medlemsstater har krævet, at medlemsstaternes indbetalinger til EU vokser markant efter Storbritanniens EU-farvel. Brexit har – i deres øjne – efterladt et hul i EU-kassen, der nu skal fyldes ud af de 27 resterende medlemsstater.

I den seneste syvårige budgetperiode har medlemsstaterne betalt 1,00 % af BNI i kontingent. Og står det til Mette Frederiksen og ”The Frugal Four,” så bliver det ved med at være sådan. Faktisk betyder regeringens mandat fra Europaudvalget, at Mette Frederiksen også skal nedlægge veto for EU-budgettet eller i det mindste indhente et nyt mandat, hvis medlemsstaternes indbetalinger til det nye budget skal overstige 1,00 % af BNI.

Der har været en række andre procentsatser i spil i budgetforløbet. Blandt andet har Europaparlamentet foreslået at hæve indbetalingerne til 1,30 % af medlemsstaternes BNI, mens Europakommissionen har foreslået 1,11 %. Senest har Charles Michel – formand for Det Europæiske Råd – foreslået et kompromis på 1,074 % af BNI.

De vigtige decimaler

Og man skal slet ikke tage fejl – Decimalerne er uhyre vigtige, og det drejer sig om milliarder af kroner. I den seneste syvårige periode har Danmark ifølge Finansministeriet betalt 20 milliarder kroner årligt. Hvis procentsatsen fastfryses på 1,00 % af BNI, vil Danmark dog stadig skulle betale cirka 3,5 milliarder kroner mere årligt i gennemsnit på grund af stigende velstand. Stiger EU-budgettet til 1,074 % af BNI vil det medføre en merudgift for Danmark på yderligere cirka 5 milliarder kroner. Man kan så selv regne ud, hvad det vil betyde, hvis procentsatsen ender tættere på Kommissionens eller Europaparlamentets udspil.

På dette område virker det dog ikke til, at Europakommissionen i sit opdaterede udspil har lyttet nævneværdigt til ”The Frugal Four.” I hvert fald lægges der fortsat op til markante stigninger i EU-budgettet. Og hvis Danmarks kontingentsats stiger med adskillige milliarder, så kan rabatten på én milliard pludselig blive af mindre betydning.

Det bliver spændende at se, hvor budgetslagsmålet lander. Der er i hvert fald lagt i kakkelovnen til noget af et drama. Følg med her på Europa-Debat!

Mads Hvidbjerg

Student i AOF's EU-oplysning. Studerer desuden jura på Københavns Universitet og er politisk aktiv i min fritid.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar