31. maj, 2017

De gamle drukner den progressive ungdom

Tags: , , ,

Del
De gamle drukner den progressive ungdom

“Når størstedelen af den ældre generation stemmer nationalkonservativt undermineres den progressive ungdoms fremtidsdrømme og fremskridtstro. Også blandt de britiske unge, vi har mødt på vores vej rundt i Storbritannien.”

Af Peter Laugesen, f. 1989 og Elena Maria Askløf, f. 1990. Dokumentarister, forfattere og foredragsholdere. Har netop rejst Storbritannien tyndt for at interviewe unge briter om deres livssituation i lyset af Brexit.

Den afgørende forskel mellem unge og ældre er, at ældre har mere fortid bag sig end fremtid foran sig. Det forholder sig omvendt for de unge. De seneste år har denne forskel skabt en politisk splittelse mellem generationerne. Den ældre generation ønsker at spole tiden tilbage til fuld beskæftigelse, høje vækstrater og livet i trygge monokulturelle nationalstater, før massemigrationen og globaliseringen for alvor tog fat. Den unge generation ønsker i højere grad tværnationale fællesskaber, multikulturelle samfund og personlig frihed. Mens store dele af den ældre generation stemmer Trump og Brexit, bakker store dele af ungdommen op om Bernie Sanders, Jeremy Corbyn og EU.

Dog kan generationerne blive enige om én ting; der er brug for forandring. Men unges visioner for fremtiden og moderne samtidsforståelse druknes mange steder af babyboom-generationens antal og opbakning til den nationalkonservative populisme. De ældre er flere og stemmer mere. Derfor bliver fremtidens samfund skabt i deres billede. Det gælder i høj grad også for Brexit-afstemningen i juni 2016, hvor den ældre generation stemte ’leave’, mens den unge generation stemte ’remain’. 71% af de 18-24-årige stemte ’remain’, mens 64% af vælgerne over 65 stemte ’leave’. Dette er et tema, en konflikt, et dilemma som vores seks uger lange rejse rundt i Storbritannien i høj grad har handlet om. Altså, hvad stiller man op som ung, når den ældre generation har andre visioner end man selv har for den fremtid, man skal leve i, blive voksen i og se frem til – og hvad gør det for relationen mellem ung og gammel?

På vores rejse rundt i England, Skotland, Nordirland og Wales har det været tydeligt, at der er brug for forandring. De fleste briter kæmper med at få tingene til at hænge sammen. Økonomien, skolevæsenet og levestandarden er mange steder ikke, hvad de har været og som ung er det svært at stå på egne ben og starte sit eget liv, når man kommer ud af sit studie med en kæmpe gæld og står over for et boligmarked med tårnhøje priser på både køb og leje.
For manges vedkommende lå der et håb om noget radikalt andet ved at stemme for at forlade det europæiske samarbejde. Men var Brexit det rigtige alternativ? Ikke hvis du spørger ungdommen – så hvad stiller de op nu?

I Sydeuropa har den unge generation mærket konsekvenserne af ældre generationers politiske beslutninger, for det er i høj grad de unge, der betaler prisen for den økonomiske krise. Det har skabt et opgør med den ældre generation. De unge vil ikke længere være korrupte eller leve i et system baseret på vennetjenester. De vil hellere leve i et mere socialt ansvarligt samfund baseret på solidaritet og gennemsigtighed, et samfund, der giver muligheder til alle, uanset efternavn eller forbindelser. Vi har besøgt dusinvis af inspirerende græsrodsinitiativer i Sydeuropa, som kæmper for et andet samfund og den store opbakning særligt blandt unge mennesker til partier som Podemos viser, at der overalt i Europa er behov for nye ideer, yngre kræfter og masser af kvinder på den politiske scene.

Nu har den ældre generations nationalkonservative populisme ramt vores britiske ungdomsfæller og efter at have talt med unge fra hele Storbritannien er det tydeligt, at resultatet af Brexit-afstemningen har været et politisk wake-up call. De unge har opdaget, at de er nødt til at engagere sig. De har opdaget, at de ikke kan regne med at den ældre generation stemmer til fordel for deres fremtid og de har opdaget, at politik i den grad påvirker deres egen fremtid. Til parlamentsvalget den 8. juni har der aldrig før i Storbritanniens historie været så mange unge registreret til at stemme. For som Oliviah fra Wales sagde da vi besøgte hende i landsbyen Llanrhidian: ”Efter Brexit vil jeg aldrig lade være med at stemme igen, jeg fortryder det så meget”.

Vi har rejst rundt for at blive kogere på hvad den britiske ungdomsgeneration vil; Hvad er deres drømme og visioner for fremtiden og hvordan har de tænkt sig at engagere sig? Hvordan forstår de den politiske udvikling i Storbritannien og har de tænkt sig at blande sig i den? Er ungdomsgenerationen i dag mere venstreorienteret eller vil også denne generations visioner om solidaritet og verdensborgerskab være død og begravet den dag, de fylder 40? Vi har talt med en lang række forskellige unge briter og svarene er brogede, konfliktfyldte, selvmodsigende, eftertænksomme, vågede, radikale og virkelig spændende. Måske nøglen til at forstå, ikke bare Storbritanniens, men hele EU’s konfliktfyldte situation, ligger i de tanker, holdninger og observationer, som vi har fundet hos de unge, vi har mødt på vores rejse rundt i Storbritannien.

Den 6. juni i Svendborg og d. 7. juni på Vesterbro i København – dagen før det britiske parlamentsvalg – fortæller vi om vores rejse og viser de interviews, vi har filmet på vores vej rundt i de britiske afkroge. Duk op, bliv klogere og tag debatten. Tilmeld dig, det er gratis. Vi glæder os til at se dig!

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar