11. august, 2017

Der er brug for europæiske samarbejde og løsninger!

Tags: , , , ,

Del
Der er brug for europæiske samarbejde og løsninger!

SOMMERINTERVIEW: Lars Gaardhøj har interviewet Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokraterne i Europaparlamentet. Jeppe Kofod var medlem af Folketinget 1998-2014 og fortæller i interviewet om hvordan det er at skifte Christiansborg ud med Europaparlamentet, samt hvordan det går med kampen mod skattely og skatteunddragelse og hvorfor europæisk politik gør en forskel.

Det er nu godt og vel 3 år siden, at du blev valgt ind i Europa-Parlamentet. Hvordan har det været at skifte Christiansborg ud med Bruxelles/Strasbourg?
Det har været en omvæltning. I EU-Parlamentet synes jeg der er lidt bedre plads til at have en reel politisk debat mellem partierne og mellem os politikere. Det er rigtigt positivt. Vi sidder med meget kompleks og detaljeret lovgivning om f.eks. energipolitik eller bankregulering for hele det europæiske marked og det gør også, at det oftere handler om at finder de mest praktiske løsninger på problemer, og ikke så meget om at slås indbyrdes mellem partierne. Og du behøver ikke at komme fra et stort parti eller et stort land for at få dine ændringsforslag igennem. Har du styr på dine argumenter og indhold, så er folk som regel meget lydhøre og kompromisvillige. Det kan jeg godt li’ ved Europa-Parlamentet.

EU-Parlamentet er dog også lidt som et kæmpe containerskib. Det tager tid at få vendt skuden og man skal nogen gange ud i nogle gevaldigt komplicerede manøvrer for at nå til kajs 대추리 전쟁 다운로드. Men når vi så er ankommet til kajs, så leveres der altså også. Når vi lovgiver i EU-Parlamentet, så er det jo for over en halv milliard mennesker og verdens største marked. Tag f.eks. noget så simpelt som de energimærker, der sidder på fjernsyn, køleskabe osv. ude i butikkerne (A+++, A++, B, C osv.) De mærker er et EU-krav, der hjælper forbrugere med at finde de meste energirigtige produkter og stiller krav til producenterne. Alene den ordning har sparet klimaet for hvad der svarer til hele Italiens energiforbrug. Og Europas forbrugere har i snit sparet ca. 3.500 kr. om året i energiudgifter, fordi producenterne er begyndt at konkurrere på at være energieffektive.

Men der er bestemt også en del jeg gerne vil lave om. Der er rigtigt meget bøvl og bureaukrati jeg gerne så afskaffet, og det er da torskedumt, at EU-parlamentet skal flytte fra Bruxelles til Strasbourg en gang om måneden. Dét rejsecirkus er spild af både tid og penge, så det vil jeg gerne have stoppet.

Du har i perioden stået i spidsen for indsatsen mod skatteunddragelse, kan du fortælle om de største resultater, og hvordan vi “hjemme” i Danmark kan mærke det?
Der er sket rigtigt meget på skattelyfronten siden 2014. For nyligt vedtog vi f.eks. tvungen offentlig regnskabsaflæggelse for hvert land, som store multinationale selskaber har datterselskaber i 그녀는 예뻤다 ost 다운로드. Det vil gøre det muligt, at se hvor selskaberne tjener deres penge, hvor (og om) de betaler skat, hvor mange medarbejdere de har i hvert land, og hvordan pengestrømmene flyder internt i selskaberne. Dermed bliver det også meget nemmere at finde og lukke skuffeselskaber og sikre sig, at virksomhederne betaler deres fair skat i de lande, hvor de også tjener deres penge.

Vi har også tvunget nye aftaler om automatisk deling af bank- og skatteoplysninger igennem med kendte skattely som Schweiz, Monaco, Liechtenstein, Andorra og San Marino. De aftaler er vigtige søm i ligkisten på den internationale bankhemmelighed, som har kostet Europas statskasser så ufatteligt mange milliarder i manglende skattebetalinger. Herudover er vi på vej med en fælleseuropæisk sortliste over skattelylande, som jeg arbejder for skal medføre skarpe og automatiske sanktioner. Jeg arbejder også for en indførelse af en fælleseuropæisk minimumssats for selskabsskatten, så vi kan stoppe det dybt skadelige ræs mod bunden på selskabsskatten, som Europas lande er fanget i. Og det er altså bare et udpluk af alle de tiltag der er vedtaget eller på vej igennem systemet.

At bekæmpe international skattefusk er måske lidt som at levere tog til tiden 기어s2 유심 다운로드. Man bemærker det kun når det går galt. Ikke så meget når det lykkes. Derfor tror jeg heller ikke man kan mærke det så meget i sin hverdag. Men når vi ved, at skattefusk, i alle dets former, hvert år koster hvad der svarer til 15.000 kr. i tabte skatteindtægter for hver eneste borger, så skulle vi på sigt gerne mærke indsatsen ved øgede skatteindbetalinger. Penge jeg som socialdemokrat mener skal bruges på velfærd, og dét burde man gerne kunne mærke i vores folkeskoler, plejehjem og sygehuse.

Og hvorfor er det vigtigt at føre den kamp i EU? Kan skatteunddragelse ikke bekæmpes af de enkelte lande?
Når man graver ned i f.eks. LuxLeaks eller PanamaPapirerne, og de stakkevis af hemmeligholdte dokumenter som jeg har haft adgang til, så står det klart, at problemet simpelthen er for stort og for komplekst til at noget land kan løse det på egen hånd. I hvert fald ikke hvis man også samtidig vil fastholde en åben, international økonomi. Man skal holde sig for øje, at med 28 forskellige nationale lovgivninger og et utal af nationale fradrag, undtagelser, smuthuller, subsidier og hvad ved jeg, kombineret med kapitalens fri bevægelighed, så er rent national lovgivning ikke en forhindring for international skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Det er faktisk en forudsætning. Dét, de allersmarteste skatteål gør er jo ikke at bryde loven, men at spille nationale lovgivninger ud mod hinanden 이미지 순서대로 다운로드. Derfor er den eneste måde at komme internationalt skattefusk til livs på, at vedtage skarpe, klare og ens regler i bl.a. EU.

Hvordan er det stå forrest i den kamp? Jeg mener, der er jo mange lobbyister i Bruxelles, mærker du et pres fra virksomheder eller andre, der helst ikke vil betale skat?
Det er en nærmest daglig øjenåbner. Jeg ved mange føler, at der ikke er sket noget i kampen mod skattely. Men det er langt fra tilfældet. Problemet er dog, at opfindsomheden i de her kredse er enormt stor. Så hver gang vi lukker huller i lovgivningen, så finder smarte skatterådgivere eller formueforvaltere et nyt smuthul. Det er kattens leg efter musen, men det går bestemt fremad. Men der er mange smarte måder at minimere sin skatteregning på. Både lovlige og ulovlige – og et hav af løsninger der ligger i en gråzone derimellem. Det er enormt komplekst at optrevle sådanne konstruktioner med mere end 28 forskellige skattesystemer at forholde sig til alene i EU-landene. F.eks. har Europa-Kommissionen regnet sig frem til, at små og mellemstore virksomheder i snit betaler 30% mere i skat end deres multinationale konkurrenter 실비 키우기 1.9 다운로드. De store selskaber slipper simpelthen billigere i effektiv skat, fordi de kan lave indviklede internationale selskabskonstruktioner, og føre deres profit over i lande, hvor der ikke betales lige så høj skat. Og i nogle tilfælde helt undgå at betale skat. Det morads skal vi have ryddet op i, og det er kernen i mit arbejde i EU-Parlamentet.

Er der lande, som fx Luxembourg der har specialiseret sig i gunstige skatteforhold, der modarbejder din indsats? Og er der egentlig bred politisk opbakning?
En af mine personlige kæpheste er, at få åbnet EU’s Ministerråds hemmelige arbejdsgruppe for selskabsbeskatning op. I 19 år har der eksisteret en embedsmandsarbejdsgruppe under Ministerrådet, som beskæftiger sig med både national og europæiske lovgivning om virksomheders skattebetalinger. Men selvom gruppen har stor magt på selskabsskatteområdet, så er gruppens arbejde totalt hemmeligholdt for omverdenen. Der offentliggøres ikke mødedagsordener, referater eller beslutninger. Men der er ingen tvivl om, at arbejdsgruppen bruges som en syltekrukke af en række lande, der ikke ønsker, at vi vedtager skrap ny lovgivning, mod f.eks Freedom Hill. aggressiv skatteplanlægning. Derudover er der krav om enstemmighed på skatteområdet. Så hvis ét enkelt af EU’s 28 medlemslande modsætter sig et nyt tiltag, ja, så bliver det ikke til noget. Hemmelighedskræmmeriet og kravet om enstemmighed muliggør faktisk, at en række EU-landes regeringer kan tale med to tunger, når det kommer til bekæmpelse af skattefusk. Offentligt kan de sige, at de gør alt hvad de kan for at komme problemet til livs og samtidig instruere deres embedsmænd i den her hemmelige arbejdsgruppe til at forhale og udvande nye lovtiltag på området. Dét skal vi have sat en stopper for.

Hvordan samarbejder de 13 danske parlamentarikere i hverdagen?
Mange tror, at vi sidder sammen efter nationalitet i Europa-Parlamentet. Altså, at danskerne sidder sammen og svenskerne sidder sammen osv. Men det gør vi ikke. Vi sidder sammen efter politisk parti ligesom i Folketinget. Så de danske socialdemokrater sidder sammen med de svenske socialdemokrater, mens f.eks. DF sidder sammen med de polske konservative. Så i hverdagen samarbejder vi danske parlamentarikere egentligt mest med vore partikolleger fra de 27 andre lande og så med de kolleger fra andre partier, som vi sidder i udvalg med Isaac’s Redemption expansion. Og det er jo langt fra sikkert, at det nødvendigvis er danskere. Men selvfølgeligt samarbejder vi, når der er en konkret anledning. F.eks. har jeg et fremragende samarbejde med Bendt Bendtsen fra de Konservative om at sikre den danske realkreditmodel og at fremme den grønne omstilling i Europa.

I sidder i forskellige politiske grupper, men er vel enige om fx at bakke op om indsatsen mod skatteunddragelse? Eller er man loyal mod sin politiske gruppe?
Man skal huske, at EU-Parlamentet er en politisk kampplads fuldstændig ligesom Folketinget, hvor de politiske partier kæmper med og mod hinanden for at gennemføre lige præcis den politik de er valgt på. Og ja, når det kommer til f.eks. kampen mod skatteunddragelse, så er vi alle – principielt – for at stoppe det. Men når det kommer til afstemning om konkrete forslag, så er det da tydeligt at se, at nogle er villige til at gå længere end andre. Og jeg er jo så nok den der vil gå allerlængst for at få stoppet det her organiserede velfærdstyveri, som jeg kalder det.
Tag mit tidligere eksempel med tvungen offentliggørelse af regnskaber for multinationale selskaber. Det krav kommer kun til at gælde selskaber der omsætter for mere end 750 mio. Euro om året. Det synes jeg er alt for højt sat, og derfor foreslog den socialdemokratiske gruppe også, at tærsklen blev sat ned til 40 mio 백곰카페 다운로드. Euro. Men det ville de borgerlige partier ikke gå med til, og så kunne vi ikke mønstre et flertal. Det er et konkret eksempel på, at det bevæger sig den rigtige vej, men også at det kunne hurtigere, hvis man hævede ambitionsniveauet særligt ovre i blå blok.

Perioden du har siddet i Parlamentet har været urolig og med stigende modstand mod EU, så når du kigger frem, hvor tror du det europæiske projekt bevæger sig hen? Kan EU vinde folkelig opbakning igen? Eller skal det forandres?
Efter Brexit er opbakningen til dansk EU-medlemskab jo steget til hele 68%, ifølge en meningsmåling fra Gallup. Og ifølge en anden måling ser 70% af danskerne positivt på EU’s fremtid. Så jeg tror vi skal passe på, at det her med EU-skepsis ikke bliver en selvopfyldende profeti. Som danskerne er flest, er der klar opbakning til EU, og til idéen om forpligtende europæisk samarbejde.
Men der er også en berettiget utilfredshed med en række konkrete ting i samarbejdet. En utilfredshed jeg deler. Der er rigtigt meget vi skal have lavet om i EU 다음카페 첨부파일 다운로드. Men fordi der er et par utætte tagsten på et hus, så river man jo ikke hele hytten ned. Nej, man skifter taget. Og det skal vi også gøre med EU. En nylig rapport for Erhvervsstyrelsen viser da også, at reallønnen i Danmark er ca. 10 % højere i dag, end den ville være hvis vi ikke havde haft EU’s indre marked. I kroner og øre betyder det en årlig merindtægt for en enlig LO-arbejder der bor i lejebolig på ca. 20.000 kr. og ca. 65.000 kr. for et LO-ægtepar der ejer deres egen bolig. Lad os tage den fri bevægelighed som eksempel. 75% af danskerne støtter grundlæggende tanken om arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa. Men er det det samme som at sige, at alt bare er i orden og problemfrit? Nej, bestemt ikke. Vi skal have sat en effektiv stopper for social dumping, løntrykkeri og ulovlig cabotagekørsel. Kommer man til Danmark skal man arbejde efter dansk overenskomst og følge danske regler og love. Den danske model vil vi ikke gå på kompromis med, og jeg vil aldrig acceptere en situation hvor unfair konkurrence tvinger almindelige lønmodtagere ned i løn eller truer deres job.
Så lad mig vende tilbage til spørgsmålet og gentage: EU har folkelig opbakning i Danmark. Det viser alle meningsmålinger. Men vi skal forandre og forbedre EU så der bliver mindre fokus på markedet og mere fokus på mennesket 레일즈 다운로드. Vi skal sørge for, at det er borgerne, arbejdstagerne der bliver tilgodeset og ikke så meget virksomhederne og det frie marked. EU har været alt for blåt i alt for mange år. Dét skal vi lave om på, og det er også sådan vi fastholder og udbygger opbakningen til dansk medlemskab af EU.

slut.

Lars Gaardhøj (f.1974), er forbundskonsulent i AOF Danmark, uddannet historiker og ansvarlig for oplysning og debat om EU og Europa. Du kan altid kontakte Lars på laga@aof.dk  

Lars Gaardhøj

Forbundskonsulent i AOF Danmark med ansvar for bl.a. EU oplysning og nordisk samarbejde. Uddannet samtidshistoriker. Politisk aktiv som medlem af Regionsrådet i Hovedstaden for Socialdemokratiet. Bor i København, 45, gift med Stine og har 3 børn.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar