28. november, 2015

Derfor ja til afskaffelse af retsforbeholdet

Tags:

Del
Derfor ja til afskaffelse af retsforbeholdet

Jeg har i en måned nu rejst land og rige rundt med et foredrag om “Hvad er det egentligt vi stemmer om, skriver Mette Frobenius, og argumenterer på grundlag af erfaringerne fra hele landet hvorfor et ja torsdag er rigtigt.

Jeg har mødt græsrødder, politikere fra alle partier, fagfolk og politisk interesserede borger. Jeg har læst hjemmesider, informationsaviser, pamfletter, foldere og brochurer. Jeg har været til arrangementer for AOF, LOF, Venstre, Socialdemokraterne og ude på gymnasier og tekniske skoler.

Det her fremmer mit ja
Lovforslaget vi stemmer om er en aftale mellem SF, S, R, K og V. Det vi normalt kalder “Et bredt forlig henover midten”. Noget jeg synes vi VIRKELG ofte mangler i dansk politik. Det fremmer mit ja. Senere har Alternativet bakket op. Det fremmer mit ja. De 6 partier repræsenterer 115 af 179 stemmer i folketinget. Det fremmer mit ja. Og endeligt er Dansk folkeparti og Enhedslisten er også de to partier, jeg er normalt er mest uenige med. Det fremmer også mit ja.

Jeg giver gerne kritikere og tvivlere ret – JA partierne har kørt en mærkelig kampagne. Noget i retning af: “Hvis du ikke stemmer JA så dør baby”. For selvfølgelig ønsker hverken DF, Ø eller LA mere pædofili eller menneskehandel. Men vi er meget uenige om hvordan det bedst kan bekæmpes.

For afstemningen handler om hvorvidt vi her og nu skal beholde et fuldt medlemsskab af Europol, når det overgår til overstatsligt samarbejde i løbet af 2016/2017. Og Europol er med til at bekæmpe de ting. Uanset om metroekspres i sidste uge havde en and på forsiden – at Europol ikke opklarer pædofili. Historien passer ikke. Spørg Red Barnet.

Og selve valgkampen har rystet rundt på kildehenvisninger i øvrigt. Mine blå NEJ fb venner linker i disse dage rigtigt meget til arbejderen.dk – en netavis udgivet af kommunisterne, og DF´ere er ved at falde i svime over sf’eren Magrethe Auken´s twitter kommentarer. Det er sørme nye tider i debat-danmark.

Og – tilbage til Europol – selvom Morten Messerschmidt og Christian Thulesen Dahl har givet en personlig garanti for at vi får en parallelaftale om Europol, så må jeg som desværre skuffe de to herrer- det er hverken DF eller dem, der bestemmer om vi skal have sådan en, det er de andre EU lande. Og den tager tid. De andre parallelaftaler vi har forhandlet ( vi har søgt 6 og fået 4) har taget mellem 3 og 6 år.

Men – der er mange andre ting, der spiller ind. For et er at lytte til politikere, der også har andre dagsordener og skal sælge billetter generelt.
22 organisationer / fagfolk har anbefalet et ja, på et tryggere Danmark. Det er folk jeg normalt lytter til. Red Barnet, Reden, Børnefonden, politiet, arbejdsgiverne ( DI, DA, Dansk Erhverv). Lønmodtagersiden ( LO, Dansk Metal). Og så min egen forening DJØF. De har hver især læst på lektien om de forordninger / direktiver, der omhandler deres fagområdet. Det er mere, end jeg har kunne sætte mig ind i. Detajlerne altså. Og jeg har endnu ikke – over hele landet – mødt en forening/organsation/bevægelse, der aktivt anbefaler et nej. Bevares, der er uenighed i for eksempel politiet og LO. Men de anbefaler altså stadig et JA.

Fesne argumenter på nej-siden
Og jeg er i samtlige paneldebatter blevet mødt med fesne argumenter når jeg forsøgte at udfordre NEJ siden med fagfolkenes holdning.

En fra Folkebevægelsen mod EU hævdede i Rønne på Bornholm for de unge på Campus, at der var massere af bevægelser, der sagde nej. Han havde listen derhjemme. Han havde den bare ikke med. Og desværre har han glemt at sende den, som lovet.

Den lokale DF kandidat i Thisted mente, at Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiver ikke anede hvad de talte om, når de anbefalede et JA , med udgangspunkt i vores konkurrenceevne. For han vidste bedre. Og Enhedslistens repræsentant på Nørrebro fejede LO´s JA af banen, med begrundelsen at de jo bare var i lommen på socialdemokratiet. Det er simpelthen ikke seriøst nok for mig!

Derudover – helt overordnet – deler jeg hverken DF´s frygt for glidebaner i fremtiden – nok også fordi jeg gerne ser et tæt EU samarbejde – og jeg har heller ikke Enhedslistens frygt for slækkelse af retssikkerheden for danskerne. Både DJØF, Advokatsamfundet og Danske advokater anbefaler et JA. Og jeg er helt overbevist om, at de har læst på lektien.

Helt basalt giver det mening for mig, at vi har gensidig anerkendelse af domme, og arbejdet tæt sammen i efterforskningssager, når mere og mere kriminalitet foregår over grænser. Og jeg synes, at den degradering jeg har hørt af rumænske/bulgarske/italienske dommere er overdrevet. Nogle italienske dommere sætter livet på spil i kampen mod at bekæmpe mafiaen. Det kræver altså juridiske balls.

Som om vi er til børnefødselsdag
Endelig er der det mere visionære JA. Hvad vil vi med vores fremtidige EU samarbejde?

Christel Schaldemose (S) var inde på det i Odense. Altså, at vi på den lange bane bedst løser vores udfordringer i fællesskab. Tror vi på, at 28 lande kan lavet noget konstruktivt, hvis de enkelte nationer hele tiden vil have særregler, forbehold og undtagelser? Lidt som Uffe Elbæk ( Alternativet) for nyligt har meldt ud: Hvis alt var parallelaftaler var der intet EU.

Er det ikke lidt som de der børnefødselsdage, hvor der altid er ét, kun ét, barn – der hele tiden vil have særbehandling. Man bliver så træt i længden. Vi har fået et fint tilbud her. Som EU ekspert Marlene Wind siger: Vi har fået muligheden for at pille rosinerne ud af kagen. Det er en form for tag selv EU bord. Så burde vi klappe hælene sammen og slå til.

Og ja, det er mærkeligt, at det lige er de 22 retsakter, der er blevet valgt ud i lovforslaget. Kritikere nævner med rette, at det er dem hvor vi “får noget” . Og ikke dem hvor vi skal “give noget” – a la offerdirektivet, tolkebistanden og asylpolitikken.

Vi stemmer om et politisk kompromis fra Folketinget
Men svaret ligger jo lige for – de 22 tilvalg, er resultatet af den politiske studehandel, der blev til lovforslaget. Det er der, de 5 partier kunne bliver enige. Hverken mere eller mindre. Men sådan er brede aftaler – hug en hæl og klip en tå. Sådan er det også på arbejdspladser, i studiegrupper – ja selv i familier og parforhold. Sådan er det med kompromisser.

Og med resultatet fra folketingsvalget 2015 i baghovedet ( hvor DF fik 21 procent af stemmerne) er det sund fornuft for mig, at bestemmelserne om asyl og indvandring ikke er med her og nu – for så havde det druknet al anden debat. Som Søren “Sheriffen for det hele” Pind( V) sagde til en debataften hos Europabevægelsen: “Den luns vil vi ikke give DF!”. Selvom det skriger til himlen, at der stadig kun tales og ikke handles – selvfølgelig skal EU løse flygtningeproblematikken i fællesskab – og ikke hver enkelt nationalstat for sig. Spørg bare Grækenland og Italien.

Folkeafstemninger er iøvrigt slet ikke folkelige
Endeligt er jeg ikke enig i, som NEJ partierne fastholder, at beslutningerne træffes bedste ved folkeafstemninger. De højt besungen “folket taler” og “vi mister suverænitet” får ikke tag i mig, når statistikken viser, at det kun er ca. hver anden der stemmer til EU valg. Sidst (i 2014) var stemmeprocenten 55,8. Så folket gider jo ikke sætte sig ind i tingene?. Og fri mig for “Vi forstår ikke hvad der sker”. Som pligtopfyldende borger – så må man undersøge det, før man stemmer.

Søren Gade (V) gav dog tvivlerne en fremstrakt hånd i Ålborg: “Hvis vi ikke engang klart kan fortælle vælgerne, hvorfor vi synes det er vigtigt med Europol samarbejdet, så har vi ikke gjort det godt nok, og så bliver det op ad bakke fremover i EU”.

Derfor siger jeg JA. Et stort JA. Jeg tror på, at vi langt bedre kan løse vores fremtidige udfordringer i fællesskab med de andre EU lande, end nationalt. Verden står i flammer nogen steder, og løsningerne skal findes i sammenhold – ikke i nationale snævre interesser og opsætning af grænsebomme.

Og jeg deler ikke mistroen til folketingspolitikerne. Faktisk ser jeg det som forudsætningen for et folkestyre- at vi har tillid til de folk, vi stemmer ind til at repræsentere os. Hvis folket ikke stoler på dem de stemmer ind i Folketinget, så må de sgu stemme nogen andre ind næste gang. Og jeg tror på, at de 6 partier bag forslaget respekterer den politiske aftale der er indgået. Selvom besætningen bliver skiftet ud undervejs.

Hvis du – af en eller anden mærkelig grund – skulle have brug for anden informaion end mit farvede indlæg – så læs på mere uvildige sider – fra henholdsvis folketinget og justitsministeriet: http://www.ft.dk/ & , http://www.3december.dk/ eller tag valgtesten på dr.dk. Endelig har de politiske partier også meget liggende.

Ps – det er også farvet 🙂
Godt valg!

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar