3. juli, 2016

En styrmand på vej mod afgrunden?

Tags:

Del

I dag, fredag, drager statsminister Lars Løkke Rasmussen til Bruxelles for at klinke skårene efter det danske nej til tilvalgsordningen. Danmarks fortsatte deltagelse i Europol står naturligvis højest på agendaen, men lige herunder ligger et helt fundamentalt spørgsmål og lurer: Hvordan kommer det danske nej til tilvalgsordningen sammen med de skeptiske understrømme i resten af Europa til at påvirke EU?

Hvis Lars Løkke Rasmussen formår at gøre sig til et fyrtårn, der på pragmatisk vis sigter på at reformere EU-samarbejdet med en klarere opdeling af kompetencer, vil det ikke kun gavne det europæiske fællesskab. Det kan også give ham en mole at stå på, når han kommer tilbage til Danmark og skal genvinde danskernes tillid til et europæisk projekt med en klar kompetencedeling, hvor der stadig er plads til en politisk kamp. Dermed kan det europæiske projekt blive genoprettet både udadtil og indadtil.

Genopretning udadtil: Ny kompetencefordeling – nye allierede
Danskernes nej til tilvalgsordningen kan tolkes på talrige måder, men med det seneste Europa-Parlamentsvalg in mente står det klart, at danskerne generelt set ønsker et andet EU end det, de oplever i deres hverdag og hører om i medierne. Denne skepsis er Løkke Rasmussen nødt til at repræsentere uanset sin egen politiske holdning.

Over for Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er Løkke Rasmussen nødt til at forklare, at der overalt i Europa er oprørte vande over EU. Derfor er der brug for en gennemgribende reformering af det europæiske projekt. Definitionen af, hvad der er grænseoverskridende problemer, skal gøres skarpere og derefter være pejlemærket for fordelingen af kompetencer på forskellige niveauer. Det kan medføre, at hele politikområder skal flyttes væk fra EU og lægges i nationale hænder. Omvendt kan det også betyde, at nogle politikområder flyttes fra det nationale niveau til EU. Herved kan EU, set som et politisk samarbejde på lokalt, nationalt og europæisk niveau, få en klarere demokratisk forankring.

I Rådet er Løkke Rasmussen nødt til at søge nye allierede, der ønsker at redde det europæiske projekt fra druknedøden ved at skabe en ny kurs. De politiske uroligheder i Sydeuropa og det faktum, at det yderst EU-skeptiske parti, Front National, lige har vundet første runde af det franske regionsvalg med ca. en tredjedel af de afgivne stemmer, bør gøre det muligt for Løkke Rasmussen at finde allierede, der vil genoprette de europæiske befolkningers tillid til projektet og samtidig tage udgangspunkt i det eksisterende samarbejde.

Genopretning indadtil: Jubel-EUropæer uden at elske alt med EU-stempel
Samtidig er det nødvendigt at få genskabt befolkningens tillid til det europæiske projekt. Det kræver, at politikerne gør det klart, at EU ikke blot er et internationalt samarbejde, men også en reel politisk kampplads. Når danskerne bliver stillet over for et europæisk politisk problem, er svaret altså ikke blot et valg mellem for eller imod. Det er også et spørgsmål om blå eller rød, om en borgerlig-liberal eller social retning for EU.

Ligesom på nationalt niveau er det europæiske politiske niveau fyldt med nuancer. I stedet for at hetze mod EU skal danske politikere blive bedre til at formidle, at man godt kan være imod en enkelt lov uden at være modstander af det europæiske projekt – ligesom man som politiker kan stemme imod den danske finanslov uden at være modstander af det danske folkestyre.

Den forsimplede fortælling, at der kun findes for eller imod EU, er kun til nej-sidens fordel. Som vælger vil man sætte sin foragt for en enkelt lov lig med foragten for hele EU. Derfor skal nuancerne frem, hvis samarbejdet skal kunne bestå i sin nuværende eller i en fremtidig form. Hvis danske politikere formår at skabe disse nuancer og vise, at man godt kan være jubel-EUropæer uden at elske alt, hvad kommer fra EU, vil der være mulighed for at dæmme op for den danske befolknings skepsis.

På vej ud over afgrunden?
Hvis genopretningen på de to fronter skal lykkes, er det nødvendigt, at den bekymring over for det europæiske samarbejde, som danskerne udtrykte ved et nej til tilvalgsordningen i sidste uge, bliver taget alvorligt. Løkke Rasmussen er nødt til at se ud over lige-nu-og-her-problemet med Danmarks mulige exit fra Europol og fokusere på de grundlæggende problemer i det europæiske samarbejde. Skepsissen bliver udtalt overalt i Europa på forskellig vis. Derfor bør han tage ansvar og stille sig i spidsen for en ny kompetencefordeling i EU og en ny nuanceret politisk folkelig debat. Hvis ikke, bliver han bare en styrmand blandt de 27 andre regeringsledere, der lader det europæiske projekt sejle udover afgrunden.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar