23. februar, 2019

Er en handelsaftale med Færøerne vejen frem?

Tags: , , ,

Del
Er en handelsaftale med Færøerne vejen frem?

Med udgangspunkt i en handelsaftale mellem UK og Færøerne mener DFs Erik Høgh-Sørensen, at ja-partierne er skyld i, at BREXIT bliver en meget bekostelig affære for Danmark. Han er dermed enig med politikere som Nigel Farage (UKIP) og Marine Le Penn (Front National) og andre på den yderste højrefløj, der lægger ansvaret for BREXIT på EU.

Af Jakob Thiemann, EP-kandidat (S)

At Danmark skulle have en særlig forpligtelse til at hjælpe England til en bedre aftale er naturligvis noget vås. Danmark har ganske rigtig meget længe haft tætte handelsbånd til England, men når cirka 70% af vores eksport går til EU-området som helhed, så er det svært at se, at Danmark skulle tage Englands side i denne fortvivlende, men også stupide sag, om løsrivelse.

Kigger man nærmere på handelsaftalen, må man undre sig over, at det er den, der bliver fremhævet som det gode eksempel. Udover at den i alt kun handler om cirka 1 mia kr om året, så virker handelsaftalen som et udtryk for engelsk desperation, for aftalen påfører faktisk England et handelsunderskud, eftersom Færøerne eksporterer cirka 3 gange som meget til UK, som de importerer fra UK. Det, der er det desperate ved aftalen er, at et af ”Leave”-kampagnens vigtigste argumenter for at forlade EU var, underskuddet på handlen med EU. Nu har man altså lavet en aftale, der gør præcis det, og det tyder jo ikke på, at imperiet kommer England til undsætning.

Vores fiskeri og landbrug går sandsynligvis en svær tid i møde, indtil nye markeder og nye produkter er blevet udviklet. At det er vilkårene generelt i en fri og demokratisk markedsøkonomi, kan vi gemme til en anden gang, men burde det ikke være de ansvarlige politikere i England, der gennemtænkte hvilke konsekvenser et BREXIT kunne få for deres handelspartnere? At England ikke havde sørget for dansk opbakning til sin politik og fået aftaler på plads inden, beviser jo blot, at Danmarks bånd til England er tættere end omvendt. England snakker sikkert varmt om dansk smør og bacon, men vigtigere var det så heller ikke. Det kan engelske slagterier og mejerier jo erstatte. Vi må huske på, at også engelske fiskere kommer i problemer, for de bliver ikke en del af EUs lukrative fiskeriaftaler fremover, og da engelske fiskere henter mange laster hjem fra områder langt fra Dover, skal der laves nye aftaler for dem. Boris Johnson og Jacob Rees-Mogg har åbenbart ikke mistet meget søvn over at fiskere og slagteriarbejdere risikerer arbejdsløshed.

DF’s idé om, at EU bærer skylden for BREXIT ignorerer hele det historiske forløb, der ledte op til BREXIT. Uden en egentlig god grund og med en uhyggelig mangel på historisk forståelse, kastede en lille gruppe af konservative imperiefeberramte politikere England ud i landets største politiske krise, i hvert fald siden opgøret med fagforeningerne i 1980’erne. Ikke mindst Boris Johnsons ambitioner om at blive premierminister i England blokerede fra starten af, for muligheden for en debat, der byggede på fakta og muligheden for at handle på nationens vegne. Han er stadig en af dem, der forhindrer en rimelig løsning på en urimelig situation. Sagen er nemlig den, at hvis England nu var blevet enig med sig selv om, hvilke krav de havde til EU og skilsmissen, så ville de have haft en langt større chance for at få en god aftale på plads i tide. Men når man i det engelske parlament har mange og modsatrettede krav, så kan EU ikke gøre andet end at give England en minimumsaftale. Det er jo umuligt at give en, det vedkommende vil have, når man ikke kan få at vide, hvad det er.

Det bliver selvfølgelig dyrt for os alle sammen, ikke mindst for englænderne der formentlig vil opleve arbejdsløshed og reallønsfald de næste mange år, hvis der kommer en ”hard-BREXIT”. Når DF lægger hele skylden for BREXIT og skilsmisseaftalen på EU, så afslører det et parti, der helt lader sine antipatier dominere sine analyser. Det er der aldrig kommet noget godt ud af, og Danmark skal i hvert fald ikke blive inspireret af forløbet i England. Vi skal være med i EU, for det giver mest mening for dansk udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitik.

Jakob Thiemann

Som barn af en politisk aktiv og interesseret familie, har jeg altid være dybt optaget af samfundsforhold. Især vilkårene for de, der har det sværest. Efter jeg blev aktiv i DSU og sidenhen Socialdemokratiet for ca 20 år siden, har jeg været aktiv i det internationale arbejde, og har været med til at formulere partiets internationale strategi. I lidt over 4 år arbejdede jeg for en international fagbevægelse, og rejste Europa og verden rundt, hvor jeg mødte folk i lavtlønsjob. Det var ikke rart at se, hvad der sker når regeringer lader multinationale selskaber skabe deres egne rammer. EU har de muskler der skal til, for at få internationale virksomheder til at skabe ordentlige forhold for deres ansatte og betale den skyldige skat. Jeg er 46 år, ansat som lektor ved Akademisk Studenterkursus på Nørrebro i København, og bor i København Nord-Vest. Er kredsformand for 5. kreds Nørrebro, og elsker at lave mad.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar