19. november, 2018

EU svækker vores demokrati

Tags: , ,

Del
EU svækker vores demokrati

Tak til AOF Danmark for at skabe et forum for EU-debat og dialog om europæisk samarbejde. Det levende demokrati drejer sig ikke kun, om at vi skal sætte et kryds når der er valg. Et levende demokrati er så meget mere og ikke mindst, at der er tid og mulighed for debat og dialog før vigtige beslutninger træffes.

Demokrati er heller ikke en selvfølge. Det er ligesom med menneskerettighederne og fred noget, som vi altid skal kæmpe for.

Vores medlemskab af EU er en stor udfordring for vores demokrati.

I 2015 lavede Folketinget en undersøgelse, der viser, at 90 % af alle EU’s direktivforslag aldrig bliver behandlede af Folketinget. Dengang sagde professor på Institut for Statskundskab i København Dorte Sindbjerg Martinsen (Berlingske.dk den 17. april 2015):

»Det er en demokratisk bekymrende udvikling, at man nu implementerer mere end 90 procent via bekendtgørelser og ikke via lov. Der er sket et skred de seneste ti år, og det betyder, at implementeringen af stadigt mere EU-lovgivning kører uden om parlamentarisk kontrol,« og hun tilføjede:

»Samtidig har vi en udvikling i retning af, at EU bevæger sig mere og mere ind på områder, som traditionelt har været indenrigs­politiske, og det kalder i sig selv på mere demokratisk debat og parlamentarisk kontrol.«

Problemet med de mange EU-love, som bliver til dansk lov uden, at Folketinget forholder sig til dem er dog stadigvæk aktuelt, og der er også andre vigtige udfordringer for vores demokrati på grund af EU.

For det første er kamppladsen i EU begrænset af EU’s traktatgrundlag – Lissabon-traktaten. Det betyder, at en så simpel ting, som EU-parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg ikke kan afskaffes, selv om stort set alle danske politikere ønsker det.

Danmark er også nødt til at støtte atomkraft, selv om vi som land har besluttet, at det er noget, som vi ellers ikke vil have. Traktaten slår også fast, at det er EU-domstolen, der skal have det sidste ord i tolkningen af EU-lovgivning og EU-traktaten, heriblandt sager om EU’s indre marked.

Det betyder, at sundhed, miljø og velfærd ikke kan prioriteres, hvis EU-domstolen mener, at det er strider med EU’s indre marked.

Der er således en række områder, som vi ikke længere selv kan bestemme over, fordi EU’s traktatgrundlag og EU’s indre marked har begrænset den politiske kampplads. Konsekvensen er, at det ikke længere er muligt for de folkevalgte politikere at ændre på lovgivningen inden for vigtige områder af dansk politik. Demokratiet er dermed alvorligt svækket.

Et andet grundlæggende problem med den såkaldte kampplads i EU er, at inden for de områder, hvor de folkevalgte politikere stadig har kompetencer til at vedtage love, men hvor EU-lovgiver, så har folkevalgte ikke retten til at stille lovforslag.

EU-kommissionens monopol på at stille lovforslag i EU er i klar modstrid med de tanker, der ligger til grund for det danske folkestyre. Grundloven sikrer ellers, at ethvert folketingsmedlem kan stille lovforslag. Måske vil nogle EU-tilhængere sige, at problemet ikke er så stort, for vi har stadig en dansk EU-kommissær, og en million EU-borgere kan tage initiativ til, at EU-kommissionen kan stille et lovforslag.

Men EU-kommissærerne må ikke lytte til krav fra de enkelte medlemslande, og det med en million underskrifter er da fint. Der er bare den bagside, at forslagene ikke må være i modstrid med EU’s traktatgrundlag, og at EU-kommissionen selv kan bestemme, om de vil følge opfordringen fra borgerne. EU’s borgerinitiativ kan derfor på ingen måde sammenlignes med et schweizisk borgerinitiativ, der sikrer borgerne ret til en folkeafstemning, hvis de samler det nødvendige antal underskrifter.

De andre kamppladser: Folketing, regioner og kommuner bliver alle begrænsede af EU’s magt. En undersøgelse fra det tyske justitsministerium har vist, at 84 procent af al tysk lovgivning i perioden 1998 – 2004 stammede fra EU.

Det danske justitsministerium er dog nået frem til et meget lavere tal. I et svar fra ministeriet til det danske Europaudvalg den 25. maj 2009 var tallet således helt nede på 19 procent for 2008. Men ministeriet har f.eks. ikke medtaget EU-forordninger, der er umiddelbart bindende for medlemslandene. Undersøgelsen må derfor opfattes som politisk bestillingsarbejde.

Tænketanken Cepos anslog til gengæld i marts i 2011, at 50-60 procent af den lovgivning, der er gældende i Danmark stammer fra EU. Folkebevægelsen mod EU har længe krævet, at der bliver lavet en uvildig undersøgelse af spørgsmålet, men det har det EU-positive folketingsflertal indtil nu ikke været interesseret i.

EU’s magt på det kommunale og regionale niveau er også stor. En ny analyse af 40 dagsordener til kommunalbestyrelsesmøder i 10 forskellige kommuner i 2013 viser, at 47 procent af dagsordenspunkterne er retligt eller politisk påvirket af EU.

Tallene ligger på niveau med, hvad Danske Regioner i en tidligere analyse er nået frem til, at EU fylder på de regionale dagsordener. Og de ligger lidt under, hvad en lignende analyse for de svenske kommuner, som den svenske søsterorganisation til KL – Sveriges Kommuner och Landsting – udgav i 2010. Den viste, at cirka 60 procent af de sager, som behandles af de svenske kommunalbestyrelser, er påvirket af EU.

Den politiske kampplads blev desuden yderligere begrænset, da Danmark og de fleste EU-lande tiltrådte EU’s finanspagt i 2012. EU’s finanspagt stiller bl.a. krav om, at landenes statsgæld maksimalt må være 60 procent af BNP. Når lande som Tyskland og Frankrig har henholdsvis en statsgæld på 80 procent og 90 procent af BNP, og flere andre euro-lande har større statsgæld, så kan EU’s finanspagt kun føre til, at der vil ske store nedskæringer eller skattestigninger i flertallet af EU-lande samtidigt.

Selv om flere EU-regeringer mener, at euro-krisen er ved at være overstået, så begrænser kravene fra EU den politiske kampplads for de folkevalgte politikere. Løsningen på finanspolitiske udfordringer er ikke at lukke øjnene for problemerne. Men løsningen er heller ikke, at presse alle lande til at føre den samme økonomiske politik, når der er så store forskeligheder.

Det er på tide, at EU’s svækkelse af demokratiet stoppes, og at vi får en seriøs debat om, hvordan vi sikrer et levende folkestyre. Vi må ikke tillade, at EU ødelægger demokratiet. Folkevalgte politikere skal igen have muligheder for at ændre på lovgivningen. Stem på Folkebevægelsen mod EU i EU-parlamentsvalget den 26. maj. Vi kæmper for at stoppe yderligere suverænitetsafgivelse til EU, og for at magten flyttes tilbage til befolkningerne.

Ja til et levende folkestyre – nej til EU’s udemokratiske opbygning.

Indlægget er skrevet af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og kandidat til EU-parlamentet på liste N.

Billede: Taget på Folkemødet Bornholm

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar