23. februar, 2018

Europarådet i en brydningstid

Tags: , ,

Del
Europarådet i en brydningstid

Europarådet, og dets arbejde, er ikke så velkendt i den brede befolkning. Derfor er det også på sin plads først at tegne hovedlinjerne i Europarådet. Europarådet har eksisteret siden 1949 for at sikre fred og internationalt samarbejde.

Rådet bygger på grundlæggende principper om fremme af demokrati, menneskerettigheder og retsstat. Principper, som vi desværre må erkende, til stadighed bliver udfordret af lande, der ikke accepterer de basale demokratiske spilleregler. Det gælder for eksempel Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet, men også blandt EU-lande er der alvorlige problemer. Kast blot et blik på Polen, som nærmer sig en konfrontation med den såkaldte ”atombombe-paragraf”, fordi landet har vedtaget lovgivning, der i alvorlig grad krænker retsstatens principper.

Lignende problemer eksisterer i Europarådet, og derfor mener jeg, at det danske formandskab foregår i skyggen af det, jeg vil betegne som en brydningstid. Efter annektering af Krim-halvøen i foråret 2014 fratog Europarådets Parlamentariske Forsamling Rusland deres stemmeret. En stemmeret de kun får tilbage, hvis de forlader Krim. Omvendt forlanger Rusland stemmeretten tilbage, før de igen vil betale til Europarådets aktiviteter.

Som leder af den danske delegation har jeg deltaget i forhandlinger, der skulle forsøge at løse striden. Her kunne jeg konstatere, at det bliver særdeles svært at forhandle et kompromis, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at Rusland bliver ekskluderet fra Europarådet. Jeg er dog af den overbevisning, at vi, mere end nogensinde før, skal statuere et eksempel. Der findes spilleregler som er ufravigelige, også selvom man er en stor russisk bjørn, der godt kan lide at spille med musklerne. Vi kan ikke og skal ikke tillade, at et medlem af Europarådet angriber et andets territoriale integritet. Vi skal stå fast på Europarådets principper om samarbejde og fredelig sameksistens mellem europæiske lande, ellers er vores værdier ikke mere værd end det papir, de er skrevet på.

De danske prioriteter
Ruslands ageren betyder selvfølgelig ikke at regeringen mangler ambitioner for det danske formandskab. Som formand for den danske delegation rejste jeg i slutningen af januar til Strasbourg. Med mig i bagagen havde jeg de danske ambitioner om at genfortolke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så det i fremtiden bliver lettere at udvise kriminelle udlændige. Alt for længe har menneskerettighedskonventionen og domstolen begrænset Danmarks mulighed for at udvise dybt kriminelle udlændige, fordi menneskerettighedskonventionen beskytter deres ret til familieliv i Danmark.

Selvfølgelig giver det genklang, når et foregangsland for retssikkerhed og menneskerettigheder kritiserer et system, som det selv har været med til at grundlægge. Regeringens ambition er dog klar og kritikken af konventionen skal tages alvorligt, ellers risikerer opbakning til menneskerettighedskonventionen simpelthen at smuldre. Vi ønsker en præcisering af konventionen – ikke en revolution. Det skal være muligt at tage nationale hensyn, når der afsiges dom, men det er stadig essentielt, at vi beskytter mennesker som behøver det.

Således befinder menneskerettighedskonventionen sig i en brydningstid. Systemet kan ende med at mangle folkelig opbakning og legitimitet, fordi reglerne er rigide og utilstrækkelige. Dermed underminerer vi et system, vi egentlig ønsker at forsvare. Der skal ikke herske nogen tvivl om regeringens opbakning til konventionen, og Danmark skal også i fremtiden kæmpe for danske værdier om retsprincipper, menneskerettigheder og demokrati. Regeringen appellerer blot til en mere fair fortolkning af konventionen.

Michael Aastrup Jensen (f. 1976-) er folketingsmedlem for Venstre, og partiets Udenrigs- og Udviklingsordfører. Aktuelt er Michael Aastrup næstformand for den danske delegation til Europarådet.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar