14. juli, 2019

Første opgaver som EP-medlem: valg af formanden for EU-kommissionen og kebab sent om aftenen

Tags: , ,

Del
Første opgaver som EP-medlem: valg af formanden for EU-kommissionen og kebab sent om aftenen

Som nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet har de første uger budt på udfordringer i forskellige størrelsesordner. Der er store politiske spørgsmål på dagsordenen. I Europa-Parlamentet diskuterer vi intenst i disse dage, hvem der skal være formand for EU-kommissionen.

Stats- og regeringslederne valgte i sidste uge at pege på den tyske Ursula Von Der Leyen som ny formand for EU-kommissionen. Det er et af de allermest magtfulde job i Europa, fordi EU-kommissionen er den organisation, der som den eneste kan foreslår ny lovgivning i EU. Kommissionen har derfor en afgørende indflydelse på, hvad der skal ske med klimaet, de banker der bruger skattely, og de handelsaftaler EU indgår med andre lande.

Mange i Europa-Parlamentet er sure over, at Stats- og regeringslederne har peget på Ursula Von Der Leyen, fordi hun ikke er en af de spidskandidater, som Europa-Parlamentet har promoveret op til valget til Europa-Parlamentet. 

Lad mig sige det klart: jeg er ikke fan af Ursula Von Der Leyden. Hun er konservativ og for mig at se står hun for mere af den samme ulighedsskabende politik som EU har ført i årtier, hvor man fx ikke har gjort noget ved problemerne med social dumping og skattefusk. Til gengæld blev jeg positivt overrasket, da Von Der Leyen forleden var på besøg i den socialdemokratiske gruppe hvad angår hendes holdning til klimaet. Her sagde hun, at hun vil hæve reduktionsmålet for co2 i 2030 fra 40 til 50 procent. Det er ikke nok men et væsentligt skridt i den rigtige retning.

Derudover så udgøres EU-kommissionen af flere end blot Kommissionsformanden, og det der lægges op til i den pakke som stats- og regeringslederne har indstillet er at den socialdemokratiske Frans Timmermans og vores egen Magrethe Vestager bliver næstformænd i den nye kommission. De vil blive to magtfulde spillere i den nye kommission, og derfor mener jeg, at den samlede pakke er acceptabel om end ikke perfekt. 

Når alt kommer til alt er pakken med topjobs i EU (formænd for Kommissionen, Parlamentet, Rådet og centralbanken) udtryk for et kompromis mellem Stats- og regeringslederne og Parlamentet. De spitzenkandidater, som Parlamentet førte frem, er alle med i pakken som næstformænd for Kommissionen (Timmermans og Vestager), og som formand for Europa-Parlamentet (den konservative Manfred Weber forventes at bliver formand for Parlamentet i anden halvdel af valgperioden). 

Når Parlamentet ikke får så meget indflydelse, som det kunne have fået er det for mig at se fordi Parlamentet ikke har formået at blive enige om en kandidat. Var man nået til enighed i blandt de politiske grupper havde situationen været en anden. Så havde var Rådet blevet presset til at pege på denne person fordi det ville være umuligt at få andre valgt i Parlamentet.

Det er på tirsdag Parlamentet stemmer om den nye Kommissionsformand. Det bliver spændende. Jeg har tænkt mig at stemme ja, for selvom jeg ikke er fan af den Ursula Von Der Leyen, så er den samlede pakke det bedste vi kan opnår med de politiske vinde der blæser i Europa i øjeblikket (de konservative er desværre stadigvæk den største gruppe i Europa-Parlamentet). Den samlede pakke vil give mulighed for med to stærke næstformænd i Kommissionen og et progressivt Europa-Parlament, at sætte en ny dagsorden i EU. Jeg tror Timmermans og Vestager har mulighed for at blive de stærke spillere i den nye Kommission.

Udover storpolitikken  bruger jeg en del tid på praktiske gøremål, ligesom (tror jeg) de fleste andre nyvalgte. Det handler om at få organiseret sig selv rent praktisk som for eksempel at få adgangskort til Parlamentet, e-mailadresse, nøgler til kontoret, kontrakter til ansatte, et sted at bo, og finde nogle steder hvor man kan få noget ordentligt at spise, så aftenmaden ikke består af kebab og pommes fritter når de sidste møder slutter langt ud på aftenen – hver aften. 

Men nu er vi i gang, og de praktiske og kulinariske udfordringer skal trods alt nok løse sig. Jeg er klar til at kæmpe for en bæredygtig og social balanceret fremtid, og det er fantastisk at vi har et demokrati i Europa, hvor vi sammen kan tage ansvar for fremtiden.

Indlægget er skrevet af Niels Fuglsang, nyvalgt europa-parlamentariker for Socialdemokratiet.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar