28. september, 2018

Kan Euroen knuse petrodollarens dominans?

Tags: , ,

Del
Kan Euroen knuse petrodollarens dominans?

Trump får FN til at grine. UK, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina samarbejder om et betalingssystem, så Iran stadig kan handle og modtage penge.

Baggrunden er selvfølgelig den atomaftale, som USA har trukket sig fra, og som resten af verdenssamfundet ønsker at fortsætte. USA har allerede sagt, at man ikke skal handle med Iran, hvis man ønsker at handle med USA, men næste sanktionsbølge skulle være en blokering af pengeoverførsler, og det er her at UK, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina planer kommer i spil.

Den præcise plan er uvis, men det kan godt se ud som om, at der skal etableres et alternativ til SWIFT. SWIFT er rygraden i internationale pengeoverførsler, og hvis SWIFT lukker ned for pengeoverførsler til og fra Iran, lukker SWIFT ned for Iran.

Financial Times melder om at der måske oprettes et SPV (special purpose vehicle), men det kan godt være perspektiverne er større end det.

Da kommissionsformand Juncker holdt sin State Of The Union tale for Europa-parlamentet, nævnte han noget interessant: Muligheden for at EU arbejder på at gøre Euroen til et reelt alternativ til den amerikanske dollar – altså et opgør med petrodollaren.

Citat fra talen. “It is absurd that Europe pays for 80% of its energy import bill – worth 300 billion euro a year – in US dollar when roughly 2% of our energy imports come from the United States. It is absurd that european companies buys european planes in dollars instead of Euro.”

Så vil EU bruge situationen med Iran til at gøre op med petrodollarens dominans?

Handelskonflikten mellem EU og USA er stadig på vågeblus, men hvis der etableres et betalingssystem, der kortslutter dollaren, bliver forholdet mellem USA og EU mildt sagt kompliceret. Det er spændende tider, og de finansielle systemer og magtforhold, vi kender, synger på sidste vers.

 

Indlægget er skrevet af Jan Kristoffersen, kandidat for Alternativet til europaparlamentsvalget i 2019, og det kommende folketingsvalg. 

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar