10. april, 2018

Læren fra Brexit: Vi må død og pine kæmpe for det europæiske fællesskab!

Tags:

Del
Læren fra Brexit: Vi må død og pine kæmpe for det europæiske fællesskab!

Brexit handler om mere end et ulykkeligt brud og de spørgsmål, som det efterlader om alt fra samhandel, grænsespørgsmål og borgernes rettigheder. Brexit fortæller os mere end noget andet, at vi død og pine skal kæmpe for det europæiske fællesskab.

Men jeg er bange for, at vi i dag tager fællesskabet og sikkerheden for givet. Den bekymring har jeg især i forhold til de unge. Når jeg snakker med unge oplever jeg, at de særligt bekymrer sig om globale udfordringer: Klimaet, flygtninge- og migrantsituationen og terror. De unge er internationalt sindede. Og det er godt.

Alligevel tillod de unge generationer i Storbritannien, at de ældre generationer frarøvede dem det europæiske fællesskab. De ældre generationer stemte overvejende ”leave”. De yngre generationer stemte omvendt i stort omfang ”remain”. Desværre var stemmeprocenten blandt de unge briter katastrofalt lav. Brexit kunne være undgået, hvis de unge i ordentligt omfang havde troppet op ved stemmeboksen. Men det gjorde de ikke. Og resultatet blev en tragedie, hvor særligt de unge i fremtiden skal kæmpe med konsekvenserne af Brexit.

Brexit efterlader os med en tindrende klar lektie. Vi må aldrig lade nogen frarøve os de muligheder og den frihed, som det europæiske fællesskab giver os.

Det europæiske fælleskab er svaret på fremtidens udfordringer

Det europæiske fællesskab er selve nøglen til at løse vores største udfordringer. Lad mig give tre eksempler.

For det første ser vi, at både Frankrig, Tyskland og EU-kommissionen arbejder for en markant styrket ydre grænsekontrol og en fælles fordeling af flygtninge over hele Europa. Omvendt giver det mulighed for at afvise migranter. Hvis forslaget bliver til virkelighed, kan vi forhindre, at tusinder af mennesker tager på dødsensfarlige rejser over Middelhavet. Vi undgår at enkelte sydeuropæiske lande efterlades alene med problemet. Og det betyder en garanti for ikke at se uværdige scener med flygtninge og migranter på vores motorveje. Samtidig giver en styrket ydre grænsekontrol os mulighed for at afvise de migranter, som ikke har ret til asyl.

For det andet ser vi, at EU-kommissionen eksempelvis har lagt forslag frem om beskatning af IT-giganters omsætning. Forslaget skal forhindre, at IT-giganter som Facebook og Google kanaliserer deres overskud hen til lande med lav beskatning. EU-kommissionen arbejder også benhårdt imod decideret skatteunddragelse.

For det tredje ser vi, at kommissionen og parlamentet arbejder aktivt på at realisere en energiunion. På sigt kan vi, gennem energisamarbejdet, blive mere uafhængige af russisk olie og gas og samtidig sætte turbo på at nedbringe vores CO2-udledning.

Vi må ikke tage fællesskabet for givet

De tre eksempler viser, at vi med det europæiske fællesskab får en hel værktøjskasse af muligheder til at løse fremtidens udfordringer. Men fællesskabet bryder sammen, hvis vi ikke bakker op. For EU er os selv. Vi bestemmer selv, hvordan det europæiske fællesskab skal udvikle sig. Og hvis vi ikke kæmper for det europæiske fællesskab, går det op i limningen.

Samtidig mister vi uden det europæiske fællesskab de goder, vi er vant til. Intet EU, intet Erasmus-program der kan sikre dig udveksling i Europa. Intet EU, ingen billig roaming når du er på ferie i Europa. Og glem enhver tanke om at vi lige så effektivt kan fjerne farlige kemikalier fra hverdagsprodukter.

Heldigvis har Brexit mange steder ført til en modreaktion. Se bare på Frankrig. Macron har formået at skabe entusiasme omkring det europæiske projekt. Det skete med en kampagne, der i høj grad var bygget op omkring unge, der nægtede at lade Front National frarøve dem deres fremtid og plads i det europæiske fællesskab. Mit håb er, at den samme modreaktion for alvor vil slå igennem i Danmark.

Samlet set bliver jeg på en og samme tid fyldt med to følelser, når jeg tænker på det europæiske fællesskab. Frygt og forhåbning. Angst for at historieløse og ensporede kræfter får held til smadre det unikke projekt, som det europæiske fællesskab er. Men også med en enorm følelse af håb. Et håb for, hvad vi kan opnå, hvis vi kæmper og engagerer os fuldt ud i det europæiske fællesskab.

Sofie Carsten Nielsen (f. 1975-) er stedfortrædende politisk leder for Radikale Venstre, og har været medlem af Folketinget siden 2011.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar