22. februar, 2017

Merkels Janusansigt mod omverdenen: generøs flygtningepolitik/aggressiv økonomisk politik – samt EU’s forfejlede økonomiske politik

Tags: , ,

Del
Merkels Janusansigt mod omverdenen: generøs flygtningepolitik/aggressiv økonomisk politik – samt EU’s forfejlede økonomiske politik

Tyskland fører en aggressiv økonomisk politik, som det kommer til udtryk i landets enorme eksportoverskud og heraf følgende store betalingsbalanceoverskud overfor bl.a. USA. Det har Trump med rette påpeget og kritiseret. Så alle Trumps udtalelser er ikke helt ved siden af! I de seneste fem år har Tyskland i gennemsnit haft et betalingsbalanceoverskud på over 1.500 mia. kr.

Men dette rammer ikke blot USA, men først og fremmest de øvrige Euro-lande. Med de enorme overskud har Tyskland endvidere siden 2012 overtrådt den retningsgivende – og meget lempelige – øvre grænse for betalingsbalanceoverskud i Euro-samarbejdet: 6 pct. af BNP i treårsperioder. Men der reageres ikke nær så stærkt herpå, som det er tilfældet, når underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP overskrides på de offentlige finanser 영화 노트북 한글자막 다운로드. Her er der klare anvisninger og evt. sanktioner i såvel Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten.

Den heraf følgende politik, sparepolitikken, som Tyskland mere end forfølger, rammer især de sydeuropæiske Euro-lande. Men det tvinger også andre EU-lande, der ikke vil risikere sydeuropæiske konsekvenser, til at følge Tysklands politik. Det gælder f.eks. Danmark, hvor vi i de seneste 5 år i gennemsnit har haft et betalingsbalanceoverskud på 125 mia. kr. Og i 2016 vil betalingsbalanceoverskuddet i henhold til OECD ligefrem være relativt større i Danmark end i Tyskland.

I min bog ”Den græske krise – og Tysklands korsfæstelse af Europa” har jeg nærmere redegjort for konsekvenser heraf. Det er ikke tilfældigt, at der i titlen indgår udtrykket ”Tysklands korsfæstelse af Europa”.

Tysklands korsfæstelse af Europa

Vi skal ikke støtte Tyskland mod Trump’s kritik af landets økonomiske politik, idet den er berettiget 사설 모의고사 다운로드. Men hvis denne kritik resulterer i, at Euroen’s værdi vil blive forhøjet for at reducere Tysklands eksportoverskud, bliver den økonomiske situation endnu være i Sydeuropa. Tyskland skal føre en mere ekspansiv finanspolitik og tillade de løn- og prisstigninger, der kan reducere landets alt for store betalingsbalanceoverskud. Dette er en nødvendig forudsætning for, at Euro-samarbejdet ikke først og fremmest giver Tyskland økonomiske fordele.

Herhjemme er dagspressen, politikere mv. alt for tilbageholdende med at kritisere Tysklands og den af EU- og især af Euro-landene førte økonomiske politik efter tysk opskrift. Merkels generøse flygtningepolitik, der vel også skal ses i lyset af hendes østtyske baggrund, står givetvis i vejen herfor Minecraft 0.10.4 apk. Men Merkel har et Janusansigt: generøs flygtningepolitik/aggressiv økonomisk politik.

Det er ikke mindst Stabilitets- og Vækstpagten med dens isolerede 3 pct. underskudsgrænse for de offentlige finanser, der giver et uholdbart og ødelæggende grundlag for den økonomiske politik i EU- og især i Euro-landene.

Findes der økonomiske lærebøger, hvori der argumenteres for, at der ikke må være et større underskud end 3 pct. af BNP på de offentlige finanser? Findes der økonomiske lærebøger, der analyserer udviklingen på de offentlige finanser uafhængigt af udviklingen i den private sektor? I hvert fald ikke så vidt jeg ved 젤다의 전설 야생의 숨결 다운로드.
Men til trods herfor er det retningsgivende for EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, der herigennem i realiteten hindrer, at finanspolitikken i krisetider aktivt bruges til at modvirke kriseforløb med alt for høj ledighed og social uro, som vi ser i ikke mindst Euro-området netop nu. Nobelpristagere i økonomi, som Paul Krugman og Joseph Stiglitz, argumenterer gang på gang for, at EU’s økonomiske politik – baseret som den er på Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten – er ødelæggende. Dette fremgår også af, at der i 2016, hele otte år efter Finanskrisens udbrud, stadig er over 10 pct. ledighed i Euroområdet.

Det er nok ikke vanskeligt at komme igennem med, at det er svært eller umuligt ud fra faglige grunde at begrunde en 3 pct. underskudsregel for de offentlige finanser. Tilsvarende gælder for den ½ eller 1 pct. underskudsgrænse, der gælder for den strukturelle offentlige budgetbalance i henhold til Finanspagten Free to Senstock. Men det er måske mindre indlysende, hvorfor det er vildledende alene at betragte den offentlige saldo, når den økonomiske politik fastlægges.

Tre saldi for Danmark siden 1999: offentlig og privat saldo samt betalingsbalancen løbende poster i pct. af BNP

graf4

Dette fremgår imidlertid ret så tydelig af figuren, der viser, hvordan udviklingen i Danmark har været på den offentlige saldo (forskellen mellem offentlig opsparing og investering), den private saldo (forskellen mellem privat opsparing og investering) og betalingsbalancens løbende saldo siden 1999, hvor Euroen blev indført.
Mellem disse tre saldi er der et ubrydeligt bånd, idet betalingsbalancesaldoen er lig summen af den offentlige og private saldo. Alene heraf fremgår, at det ikke burde være muligt i den økonomiske politik isoleret set at betragte den offentlige saldo.

Det fremgår også af figuren, hvordan udviklingen på den offentlige og private saldo næsten er hinandens spejlbillede – endnu et udtryk for den indbyrdes sammenhæng 사이드 싱크 3.0 다운로드. Når der er gode konjunkturer, vil det private erhvervsliv typisk gennemføre så store investeringer, at den private opsparing ikke kan følge med. Der opstår da et privat opsparingsunderskud, som det skete op til Finanskrisens udbrud i 2008. Ophedning i den private sektor betyder tillige, at det offentliges indtægter stiger kraftigt via øgede direkte og indirekte skatter, ligesom udgifter til en række overførsler, især til arbejdsløshedsdagpenge, falder. Derfor udvikles der et overskud på de offentlige finanser, når den private sektor overophedes, som det kunne ses op til Finanskrisens udbrud. Omvendt i nedgangskonjunkturer som i årene efter Finanskrisen. Og disse indbyrdes afhængige udviklinger resulterer i det anførte spejlbilledforløb, som det fremgår af figuren.

Og det er ikke blot i Danmark, at et sådant forløb manifesterer sig 천공대전 다운로드. Det gælder for alle vestlige lande, som det eksempelvis også direkte fremgår af tilsvarende figurer for Frankrig, Spanien og Tyskland, som afslutter dette blokindlæg. (Bemærk det symmetriske samspil mellem den offentlige saldo, rød kurve, og den private saldo, grøn kurve, i alle figurer).

EU’s Stabilitets- og Vækstpagt manglende faglige grundlag

Læren af dette er naturligvis, at det ikke burde være fagligt muligt i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik at betragte udviklingen på den offentlige saldo uafhængigt af udviklingen på den private saldo. Heraf følger også, at EU’s Stabilitets- og Vækstpagt fuldstændigt mangler et fagligt grundlag – det er altså en politisk konstruktion, som derfor kan og bør kritiseres.

Interessant ny forskning har yderligere leveret et slag mod især den passive finanspolitik, som ikke mindst Euro-landene med udgangspunkt i Stabilitets- og Vækstpagten fører i den nuværende krisesituation med alt for høj og langvarig ledighed Monster Hunter Double Cross.

I bl.a. et interessant studie (Arbejdspapir nr. 190 fra 2012) kommer IMF frem til, at markedsmekanismen er meget mindre effektiv i krisesituationer (recessioner) end i opgangstider. Virkningen på den reale produktion (BNP) efter et år med finanspolitiske indgreb via offentligt forbrug eller investeringer er i dette arbejdspapir vurderet til at være hele 6 og 6½ gange større i krisesituationer end i opgangstider i hhv. Euro-området og USA. Det afspejler dels, at markedsmekanismen fungerer langt dårligere eller stort set ikke i dybe krisesituationer i sammenligning med normale tider med fremgang. Konklusionen heraf er oplagt: netop i situationer, hvor der er behov for at løfte økonomien ud af en alvorlig krise, er finanspolitikken meget effektiv song of the tram. Derfor er der ekstra grund til at angribe Stabilitets- og Vækstpagten og den ideologiske forankring i den neoliberale tænkning, der baserer sig på en illusorisk tiltro til markedsmekanismens effektivitet selv i krisesituationer.

Jeg vil gerne forebygge en mulig misforståelse. Ovenstående kunne indikere, at jeg er en stærk kritiker af markedsmekanismen. Det er på ingen måde tilfældet. Markedsmekanismen er et fantastisk instrument indenfor dets virkeområde. Tænk blot på, at den sikrer, at en storby som f.eks. København – uden involvering af central planlægning og styring – hver dag forsynes med varer og tjenester, så beboerne kan få opfyldt deres meget forskelligartede ønsker. Det er fantastisk. Jeg er derfor på ingen måde tilhænger af planøkonomi. Men jeg er imod, at markedsmekanismen gøres til herre og ikke til tjener 해리포터 아즈카반의 죄수 자막 다운로드. Derfor afviser jeg også den naive neoliberalistiske ideologi baseret på en markedsfetichistisk holdning.

Min kritik skal imidlertid ikke kun rettes mod fortalere for planøkonomi og den neoliberale opfattelse. Kritikken skal også rettes mod de, der ligger mellem disse to yderpunkter, og som tidligere i alt for høj grad har argumenteret for finanspolitisk aktivisme med udgangspunkt i et påstået keynesiansk udgangspunkt. Essensen i Keynes banebrydende arbejde var jo netop, hvilket jo også ligger til grund for det her anførte, at markedsmekanismen kan blive lammet i dybe krisesituationer, hvor det kan være usikkert at forbruge og investere. I sådanne, men kun i sådanne situationer, må det offentlige via en aktiv finanspolitik trække markedsmekanismen ud af dens lammelse og økonomien ud af dets dødvande ved en aktiv ekspansiv finanspolitik. Men dette var der alt for mange af Keynes efterfølgere, der så bort fra. Disse efterfølgere, bastard-Keynesianerne, hyldede i alt for høj grad en ukritisk finanspolitisk aktivisme og bidrog dermed til, at øge medvinden for det modsatte synspunkt: neoliberalismen.

Konklusion: det er på høje tid med et opgør mod grundlaget for den ødelæggende økonomiske politik i EU, dvs. især Stabilitets- og Vækstpagten, der tillader høj og langvarig ledighed og hertil hørende social uro, der ligefrem selvstændig kan bidrage til et sammenbrud af EU, når den alm. befolknings interesser om bl.a. beskæftigelse tilsidesættes. Markedsøkonomien skal styres, og det er nødvendigt med en aktiv finanspolitik især i krisetider som efter Finanskrisen.

Tre saldi for Tyskland siden 1999: offentlig og privat saldo samt betalingsbalancen løbende poster i pct. af BNP

graf1

Tre saldi for Frankrig siden 1999: offentlig og privat saldo samt betalingsbalancen løbende poster i pct. af BNP

graf2

Tre saldi for Spanien siden 1999: offentlig og privat saldo samt betalingsbalancen løbende poster i pct. af BNP

graf3

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar