5. november, 2020

Når minimumsløn bliver til maksimumsløn

Tags:

Del
Når minimumsløn bliver til maksimumsløn

Af Pernille Weiss, Medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti

Når EU-kommissionen turer frem med deres forslag om en fælles minimumsløn for hele EU, og de fleste danske politikere, arbejdsgiverforeninger, arbejdstagerforeninger og erhvervsliv stiller sig på bagbenene, kan jeg godt forstå, at mange danskere stiller sig selv spørgsmålet: Hvad hulen er op og ned Kakao Talk for pc?

Og svaret på det er såre simpelt. Fordi vi i Danmark allerede har en bedre løsning. Nemlig den såkaldte ”Danske model”, hvor vi aftaler løn i overenskomster og ikke ved lov Hangul edition of The Three Kingdoms 12.

Jeg er helt med på, at det – desværre – ikke er alle EU-lande der gør det på samme måde. Og jeg er også helt med på, at der i visse lande er udfordringer på levestandarden for en minimumslønnet sch. ”Working poor” er en problematisk realitet i flere lande. Dét har EU Kommissionen ret i, men dens forslag om én fælles minimumsløn er ikke den rigtige løsning 경희대 소프트웨어 다운로드. Den løsning vil kun smadre den danske model og andre landes aftalebaserede arbejdsmarkeder, hvor lønniveauet i forvejen ikke skaber fattigdom. En fælles EU-minimumsløn vil i mange tilfælde ende med at blive til en maksimumsløn, hvor skruppelløse arbejdsgivere sænker lønnen, fordi minimumskravet nu er ”nok” – og endda med en EU-blåstempling i ryggen 인피니티 블레이드 다운로드.

Derfor er det også tosset, at Kommissionen faktisk har brugt den danske model som det gode eksempel og som noget, andre EU-lande skal lade sig inspirere af.

For et aftalebaseret arbejdsmarked er netop hovedingrediensen i forklaringen af, hvorfor dansk økonomi og erhvervsliv er så robuste over for kriser og konjunkturudsving. Det skaber tryghed i jobbet og meningsfulde løsninger ude på arbejdspladserne. Hvis alting skal bestemmes fra Christiansborg – eller endda helt nede fra Bruxelles – ødelægges det lokale kit, som holder samarbejdet for vores fælles samfund og hverdag. Det er faktisk også det, som det underlige udtryk ’subsidiaritetsprincippet’ handler om, og dét er faktisk en tommelfingerregel i EU, som mange desværre har glemt. Og så står det altså i Traktaten, at EU ikke må blande sig i løndannelsen i landene.

Den regel vil jeg gerne sætte et større fingeraftryk på, og derfor er jeg rigtig glad for, at det for nyligt er lykkedes mig, at få 38 kollegaer – fra 12 forskellige lande og 6 forskellige grupper i Parlamentet – til at skrive under på mit brev til Kommissionen, hvor jeg pointerer, at Traktaten altså skal respekteres!

Kampen for den danske model og en bedre løsning på ”working poor” er nu i fuld gang, og der er endnu lang vej, før arbejdet er slut. Men én ting er sikker: Det er vigtigt, at vi i Danmark står sammen – og rækker ud til andre EU-lande, så vi sammen kan få styr på problemerne uden at smide de stærkeste børn ud med badevandet. Dét vil jeg ikke være med til!

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar