3. februar, 2019

Når togturen bliver hurtigere end flyveturen…

Tags: , ,

Del
Når togturen bliver hurtigere end flyveturen…

Moderne tog kan fare afsted med over 300 km. I timen. Hvorfor tager rejser så – på nogle strækninger i Europa- længere tid med tog end med fly?

Det skyldes jo nok at nogle tog slet ikke er højhastighedstog; og på nogle strækninger er skinnerne slet ikke højhastighedsskinner.

Landenes forskellige regler og krav til tog og togsignaler gør at de højhastighedstog, vi heldigvis har, ikke kan køre i alle landene, så man må skifte til langsomme tog. F.eks. kan højhastighedstog fra Berlin ikke krydse grænsen til Frankrig.

Eurostar-toget kører London – Bruxelles ell. London – Paris på 2 timer (mod tidligere 5 timer). Det er hurtigere end en tilsvarende flyrejse. Derfor er passagertallet blevet 3-doblet. Men det er et af de få højhastighedstog som krydser landegrænser.

EU må koordinere togtrafikken så landenes forskelligheder udjævnes, og EU må forske i/udvikle fælles standarder for landenes tognet. Fra 2000 – 2017 blev højhastighedstognettet udvidet fra ca. 3000 – 9000 km., og EU-kommissionen vil 3-doble længden inden 2030. Financieringen er dog ikke på plads.

Men det drejer sig ikke blot om mere fart på togene. Det drejer sig også om mere fart på den grønne omstilling.

Udledningen af co2: luftforurening, temperaturstigning, vandstandsstigning hænger meget sammen med vores prioriteringer indenfor person- og godstrafik. Mens flytrafik udleder 153 g. co2 pr. passagerkilometer, udleder togtrafik kun 17 g..

Men så er det jo meget skævt at der betales co2-afgift for ikke-forurenende togrejser, mens der ikke betales co2-afgift for meget forurenende flyrejser!

Nogle lande har indført afgift på flyrejser. I Norge, Tyskland, England og Holland betales co2-afgift.

I SF er vi tilhængere af co2-afgift på flyrejser som dog ikke skal være så høj at folk med normal indkomst ikke har råd til en flybillet. Og pengene fra co2-afgiften kan vi jo passende bruge på forskning i omstilling til grøn trafik på et mere sammenhængende europæisk tognet.

Cykler kan tages med i togene. Men skal det være let, skal koordineringen af landenes regler øges. EU må motivere lande, der ikke samarbejder, til at gøre det.

Indlægget er skrevet af Bo Vesterlund, kandidat til Europaparlamentet (SF). Følg Bo på facebook.com/BoVesterlundiEU og www.twitter.com/@BoVesterlund.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar