18. december, 2017

Ny EU-aftale løser ikke social dumping

Tags:

Del
Ny EU-aftale løser ikke social dumping

Af Anders Vistisen gruppeformand i EU-Parlamentet (DF)

For nylig blev EU´s længeventede revision af udstationeringsdirektivet og principper for sociale ydelser aftalt mellem Ministerrådet og EU-Kommissionen. Og der gik ikke længe, før det sædvanlige kor af EU-tilhængere var ude at rose aftalen. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen.

For aftalen kommer formentlig slet ikke til at have effekt i Danmark og vil intet løse. For ifølge arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet, i et interview med DR 24.oktober, er udenlandske virksomheder f.eks. ikke forpligtet til at tegne overenskomst, og det vil det nye direktiv ikke ændre på. Da det samtidig er overenskomsterne, der i Danmark, i modsætning til andre lande, i høj grad bestemmer lønniveauet på det danske arbejdsmarked, kommer direktivet ikke til at hjælpe f.eks. danske chauffører, der bliver udkonkurreret af arbejdere fra f.eks. Østeuropa.

Læg dertil, at aftalen, som Ministerrådet og EU-Kommissionen blev enige om, heller ikke vil stille krav om, at underentreprenører i Danmark kan pålægges at følge den overenskomst, som gælder for hovedentreprenøren. Det vil betyde, at en hovedentreprenør i f.eks. byggebranchen stadig vil have en økonomisk interesse i at udbyde til et utal af underleverandører. Og vi har netop set en del sager, hvor f.eks. håndværkere er blevet hyret ind som underentreprenører, fordi det dermed er muligt at foretage underbetaling.

Men hvad der næsten er endnu værre, og som er en udløber af aftalen om udstationeringsdirektivet, er nye principper for sociale rettigheder. EU har nu aftalt tyve principper, som alle borgere i EU skal have ret til. Det handler om alt fra social beskyttelse, til børnepasning, boliger til hjemløse, sundhedsydelser osv. Og selv om principperne ikke i første omgang har retsvirkning for landene, så viser historien, at når først EU er gået ned ad en vej, så ender den ofte med at gå hele vejen. Hvem sagde social union? Og EU-Domstolen har tidligere vist, at den meget gerne fortolker i retning af mere union.

I det hele taget er vi i Dansk Folkeparti langt fra begejstret for udstationeringsdirektivet, og perioden, det er muligt at udstationere medarbejdere i et andet EU-land – Ministerrådet er blevet enige om 18 måneder og EU-Parlamentet 24 måneder, er alt, alt for lang. Hvis der endelig skulle være en tidsperiode, burde den maksimalt være tre måneder, hvilket i øvrigt også passer med den periode, som et gennemsnit er udstationeret. Historien har desuden vist, at udstationeringsdirektivet ofte bliver brugt af arbejdsgiverne til at få billig arbejdskraft fra specielt Østeuropa, der er parat til at arbejde for en meget lavere løn og andre arbejdsvilkår end danskere.

I stedet kerer vi os om danskerne og deres mulighed for at få arbejde i Danmark. For mens flere danske virksomheder hyler op om mangel arbejdskraft i mange faglærte brancher og bruger det som løftestang til at hente flere udlændinge ind som arbejdskraft, er der mere end 12.000 unge danskere, der mangler en læreplads. Og for os i Dansk Folkeparti er det vigtigere at sikre danskerne en arbejdsplads end at tækkes virksomhedernes ønske om billig arbejdskraft. Udlændinge på danske arbejdspladser kan være ganske fint, men kun hvis det ikke er muligt at skaffe en dansker til samme job. Og så skal udlændinge selvfølgelig have en dansk løn og arbejdsvilkår på alle parametre.

I Dansk Folkeparti siger vi klart nej. Personer, der arbejder i Danmark, skal have overenskomstmæssig løn, og EU skal ikke udvikle sig til en social union. Det er almindelig sund fornuft. Desværre hjalp Socialdemokratiet regeringen i Folketinget med at bakke op om den skadelige aftale, som Ministerrådet og EU-Kommissionen vedtog. Men for Socialdemokraterne har hensynet til EU også altid vejet tungere end hensynet til danske arbejdere.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar