22. marts, 2019

Patriotic Highway

Tags: , , ,

Del
Patriotic Highway

Kosovo og Bosnien-Hercegovina har status som potentielle EU-kandidatlande. I en erklæring i 2003 blev det fastsat, at landene på det vestlige Balkan har en fremtid i EU, men vel at mærke når de er klar til det. En af Kosovos udfordringer er opgøret med korruption, som filmen Patriotic Highway sætter fokus på, og som for tiden ses på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Kosovo var del af Jugoslavien, som gik i opløsning i 1990’erne gennem en række blodige krige. Kosovo ligger mellem Makedonien, Albanien, Montenegro og Serbien. Og er en smeltedigel med mange forskellige etniciteter. Efter mange års konflikt blev Kosovo erklæret som selvstændig og af Serbien uafhængig stat i 2008.

Om filmen hedder det i præsentationen, at den handler om kvindelig dommer på sit livs opgave i Kosovo, hvor korruptionen står i vejen for landets fremtid. Efter mere end 15 år som advokat i det internationale retssystem, står svenske Marie Tuma over for sit livs udfordring. Hun skal være dommer i den største korruptionssag i Kosovo, hvor sagen er af symbolsk betydning for det EU-styrede projekt EULEX, der skal bringe retssikkerheden tilbage til det krigshærgede land.

Netop den udbredte korruption betyder, at retsforløbet også bliver et magtspil og en manøvre i diplomati. Med den tidligere minister Fatmir Limaj på anklagebænken er landets egen historie en del af sagen, og Limaj tøver ikke med at tage ufine metoder i brug for at forsvare sig. Maries arbejde er en balanceakt, som ‘Patriotic Highway’ følger som fluen på væggen i retssalen, men også under to øjne med Marie selv efter fyraften. Sagen får betydning for Kosovos vej mod en holdbar fremtid uden korruption. En karakterfast kvinde på sit livs opgave.

Se trailer for filmen:

Læs mere og køb billet til Patriotic Highway. :

Patriotic Highway – Trailer from Auto Images on Vimeo.

Lars Gaardhøj

Forbundskonsulent i AOF Danmark med ansvar for bl.a. EU oplysning og nordisk samarbejde. Uddannet samtidshistoriker. Politisk aktiv som medlem af Regionsrådet i Hovedstaden for Socialdemokratiet. Bor i København, 45, gift med Stine og har 3 børn.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar