Podcast om EU

Brexit
Storbritanniens udtræden af EU er en historisk begivenhed og åbenlyst en meget vanskelig affære. Det handler om adgang og beskyttelse af det indre marked, og det handler i meget høj grad om engelsk indenrigspolitik og engelsk historie. Frem mod skæbnedatoen 31. oktober sætter vi fokus på hvad det hele handler om.

EU historie 1945-2019: 4 episoder
Peter Laugesen fra Vores Europa folder historien ud sammen med forh. formand for Folketinget Mogens Lykketoft, der er gennemgående figur. Undervejs deltager Peter Parbo, der arbejder i Europaparlamentet, tidl. EU-kommissær og minister Poul Nielson og tidl. udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen, samt Europa-Parlamentsmedlem Christel Schaldemose.

Mød spidskandidaterne
I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet lavede vi podcast præsentationer med alle spidskandidaterne. På bare 12 minutter fortæller de kendte politikere om sig selv, hvorfor de gik ind i politik, hvem deres forbilleder er, og naturligvis hvad de vil arbejde for i Europa-Parlamentet.