3. maj, 2018

Stop med at pege fingre og løs problemerne, Sofie Carsten Nielsen

Tags: ,

Del
Stop med at pege fingre og løs problemerne, Sofie Carsten Nielsen

Sofie Carsten Nielsen (Radikale Venstre) har her på Europa-debat.dk skrevet et blogindlæg om, at vi død og pine skal kæmpe for det europæiske fællesskab efter Brexit. Det er ikke så overraskende. Der, hvor jeg for alvor fik kaffen galt i halsen, var den måde hvorpå Sofie Carsten Nielsen omtaler et demokratisk valg, og de mange vælgere, der stemte ”leave” ved Brexit. SCN skriver ”Alligevel tillod de unge generationer i Storbritannien, at de ældre generationer frarøvede dem det europæiske fællesskab.”

Der er ingen, der har ”frarøvet” nogen noget ved at stemme efter deres holdninger til et demokratisk valg. Hvad er det dog for nogle motiver, som SCN skyder i andres sko?

Vælgerne der stemte ”leave” er altså ikke onde mennesker. Det er helt almindelige briter, der har valgt at tro på, at de bedre kan stå udenfor EU, fordi de fx har oplevet globalisering, der på visse stræk ikke har gavnet dem. Det er et fair og legitimt synspunkt.

Det var ikke for at frarøve nogen noget. Det var et skrig om hjælp. Og SCN burde lytte til det skrig, i stedet for blot at pege fingre og skyde folk dårlige motiver på sig.

Brexit drejer sig om, at EU og særligt Storbritannien ikke har leveret gode nok løsninger til gavn for den almindelig brite. Siden Østudvidelsen i 2004 er antallet af østeuropæere bosat i Storbritannien steget voldsomt, så der i dag bor langt over 800.000 polakker og 300.000 rumænere og bulgarere. Og fra 1993 til 2015 er den udenlandskfødte population i Storbritannien mere end fordoblet. Det er jo helt vilde tal og sammenkobler man dét med, at uligheden er steget markant i Storbritannien efter årtier med Konservative regeringer i såvel 80’erne som 00’erne, bør briternes holdninger ikke undre. EU’s deregulering af handels- og arbejdsmarkedet har været med til markant at presse lønningerne på det britiske arbejdsmarked, men har også kulturelt skubbet til landets sammenhængskraft.

Det betyder at indkomstuligheden i Storbritannien reelt er tættere på USA’s niveau, end det er på det danske. Og det er i høj grad centreret omkring London ”mod” resten af Storbritannien. London er faktisk det sted i verden, der har flest af de såkaldte ultra-high-net-worth-individuals (det er personer med nettoformue over 30 millioner dollars) per indbygger end nogen anden by. Samtidig så er working poor også et virkeligt begreb i Storbritannien. Ca. 60 % af dem, der lever under fattigdomsgrænsen, har en eller flere i husholdningen, der har et arbejde. Selv det at have et arbejde, er altså ikke nok til forsøge sin familie, fordi lønnen er så dårlig.

Derfor dette skrig om hjælp fra briterne.

I stedet for at bruge den svulstige og anklagende retorik over for de briter, der stemte nej, så burde SCN tage ved lære af Brexit. EU har simpelthen ikke leveret konkret politik til almindelige mennesker. Det skal EU gøre – og så skal befolkningen nok få øjnene op for de mange positive elementer, der er ved EU.

Vi har brug for et opgør med den frie bevægelighed, så det bliver til fair bevægelighed. Vi har brug for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og ikke den sociale dumping, vi ser nu. Og vi har brug for, at vælgerne ikke bliver skudt alle mulige motiver i skoene.

Kort fortalt: Vi har brug for et mere retfærdigt og socialdemokratisk EU, der tager hånd om den brede befolkning og ikke kun en elite.

Af Mads Hersbøll, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet ved valget i 2019.

 

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar