14. december, 2016

Vi beholdt dansk retspolitik og vi fik en Europol-aftale

Tags: ,

Del
Vi beholdt dansk retspolitik og vi fik en Europol-aftale

Folketingets partier har netop godkendt en aftale, som betyder at Danmark kan indgå i et mellemstatsligt samarbejde med Europol. Folkebevægelsen mod EU er meget tilfreds, fordi det er lykkedes at skaffe en aftale, der faktisk er endnu bedre end den aftale, som Norge har.

Af Rina Ronja Kari, Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Netop dette var præcist Folkebevægelsens budskab igennem hele valgkampen om afskaffelsen af retsforbeholdet i 2015. Vi har altså fået bevist, at vores udlægning var korrekt, og vi har kunnet holde vore løfter over for vælgerne, for det var muligt at bevare politisamarbejdet med Europol.

Danske vælgere afgør stadig retspolitikken i Danmark
Hvad der en endnu vigtigere, så er dette sket uden, at vi har skulle afgive suverænitet eller overdrage beslutninger om dansk retspolitik til EU.

Hvis vi havde afskaffet retsforbeholdet, så ville vi have givet Folketingets Europaudvalg carte blanche til at overdrage mere og mere af dansk retspolitik til EU efter forgodtbefindende – og uden at de skulle spørge befolkningen først.

Nu står vi derimod i den meget fordelagtige situation, at vi stadig er herre i eget hus, når det gælder retspolitikken i Danmark. Hvis de danske vælgere ikke er enige, så kan de vælge et nyt Folketing, som bedre harmonerer med befolkningens ønsker. Dette ville have været umuligt, hvis vi havde overladt store dele af dansk retspolitik til EU.

Ja-sidens store forklaringsproblem
Ja-siden har haft meget travlt med at smide om sig med meldinger om Nej-sidens løftebrud. Men i virkeligheden efterlader Europol-aftalen Ja-siden med et meget større forklaringsproblem. Danmark er jo netop ikke blevet nægtet en Europol-aftale.

Generelt var Ja-sidens argumenter mildest talt opsigtsvækkende, og vi blev budt på nogle skræmmekampagner, som heldigvis er en sjældenhed i dansk politik.

Venstre præsenterede os for Kronborg og en lyshåret politikvinde, der i æstetik og tone var taget direkte ud 1930erne. Og Socialdemokratiets kampagne ville overbevise os om, at hvis man stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet, så var nærmest også imod politiets bekæmpelse af kvindehandel og pædofili. Heldigvis kunne vælgerne gennemskue de billige tricks og den underlødige retorik.

Set på den baggrund er det naturligvis Ja-siden, der har et forklaringsproblem. Igen. For hver eneste gang, der er en afstemning om EU og afgivelse af dansk suverænitet og selvbestemmelse, så lover EU-tilhængerne os bål og brand, hvis vi formaster os til at stemme nej.

Alligevel udebliver dommedag på forunderlig vis, hver eneste gang. Mange er sikkert glade for, at vi ikke indførte Euroen. Og de fleste vil nok give mig ret i, at Danmark ikke er blevet oversvømmet af organiserede kriminelle, pædofile og kannibaler.

Har vi mon hørt det sidste til Europol?
Naturligvis har Europol-aftalen enkelte skønhedspletter. EU systemet har ikke villet gøre det alt for attraktivt at stå uden for. Dette skyldes alene, at EU har tilføjet en række krav, som der ifølge min bedste overbevisning ikke findes gode juridiske begrundelser for.

Men måske skyldes de små hindringer, at man i virkeligheden vil sikre sig et alibi for at få en ny folkeafstemning om Europol senere? Man behøver ikke være konspirationsteoretiker for at forestille sig det scenarie, at EU indbygger en hindring i Europol-aftalen, som Ja-siden derefter vil kunne blæse ud af proportioner, præcis som vi så det med afstemningen om retsforbeholdet.

Og når hysteriet har nået nye højder, så vil Statsministeren med alvorlig mine kunne sige, at det er strengt nødvendigt at lave en ny folkeafstemning om Europol.

Det ville jo ikke være første gang, at en befolknings nej førte til en ny afstemning. Men på mærkværdig vis sker den slags aldrig, når man har stemt ja til noget i EU-regi.

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar